Indvielse af Vesterlundruten ved Odderbaekken
Nyt spor i Odderbækområdet
Vesterlund og omegn har en flere tusindårig historie. Selve byen dog 'kun' et par hundrede år. Historien om dens tilblivelse og begivenhederne, som formede den, fortælles, og den ny Vesterlundrute under Sporet i Odderbæk-området indvies med en guidet tur.. Med en øjenvidneberetning fra en barnefødt Vesterlundborger og en historie- og naturkyndig guide føres vi gennem Vejle Vesteregns udvikling fra udmark med oldtidsgrave, gennem bondefrigørelse med stavnsbåndets og landsbyfællesskabets ophævelse samt andelsbevægelse og jernbanedrift frem til en moderne landsby i udkantsdanmark - beliggende i 'Oplevelsesrummet Det Store Vandskel'. Her findes en rigt varieret natur med søer og vandløb og yderst sjældne padder og fugle, side om side med landbrug, skovbrug, heder, sommerhusbebyggelse, kulturminder og kulturinstitutioner samt en aktiv befolkning. Vandreturen er ca. 3,9 km
Mødested og Tid
Kulsøvej 11, Vesterlund, 7323 Give
Kl 13.30 - cirka 16.00
Turleder
Odderbæk Vandløbslaug v.Dan Rasmussen og Vester Beboerforening , 76 70 30 00, center@psyk-raadgivning.dk