Om Spor i Landskabet

Spor i Landskabet er vandrestier, der giver alle interesserede mulighed for at opleve sider af den danske natur, som ellers ikke er tilgængelig for offentligheden.

Projektet har til formål at forbedre befolkningens muligheder for på vandreture at opleve den danske natur på egen hånd. Sporene bliver lavet på baggrund af en frivillig aftale med jordejerne, som frivilligt etablerer vandrestier på deres jord, skov og/eller åbne land.

Spor i Landskabet skal være med til at fremme dialogen mellem brugerne af sporet og jordejerene. De markerede spor er med til at give befolkningen nye oplevelser af naturen, øge kendskabet til denne samt skabe interesse og forståelse for produktion i landskabet.

Spor i Landskabet har eksisteret siden 1997 og er et samarbejde mellem:
Kommunernes Landsforening
Danmarks Naturfredningsforening
Dansk Skovforening
Friluftsrådet
Landbrug & Fødevarer
Landdistrikternes Fællesråd
Skov- og Naturstyrelsen