Projektet Spor i Landskabet blev søsat i 1997, som et fælles projekt mellem friluftsorganisationerne og landbruget om ad frivillighedens vej, at etablere vandrestier i det åbne land. ”Sporerne”, som vandrestierne kaldes, skal give befolkningen mulighed for ”rå” og anderledes naturoplevelser og kulturoplevelser, samt skabe dialog mellem forbrugeren og jordbrugeren. Sporene bliver lavet på baggrund af en frivillig aftale med jordejerne, som frivilligt etablerer vandrestier på deres jord, skov og/eller åbne land.

I dag er organisationerne bag projektet Kommunernes Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Skovforening, Friluftsrådet,Landbrug og Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Skov- og Naturstyrelsen og der er i tidens løb blevet etableret 141 spor, der tilsammen dækker over mere end 550 km vandrestier.

Historien bag Spor i landskabet

Formålet med projektet Spor i Landskabet har lige siden starten i 1997 rummet en forestilling om, at etablering og drift af spor medvirker til at udvide eksisterende dialog mellem den enkelte jordejer og de lokale brugere af sporet.

Arbejdet med sporene har forandret sig såvel ude i landskabet som i sekretariat. Denne forandring kan beskrives bedst ved en opdeling i tre faser, der samlet dækker over de første 10 år af projektet. Spor i Landskabet kunne i 2007 fejre 10 års jubilæum, og har nu fuldført de 3 faser.

Fase I
De første Spor i Landskabet blev etableret på initiativ fra sekretariatet. Man henvendte sig til jordbrugere, som kunne formodes at have interesse i projektet og hvis jord og produktion havde interessante aspekter i forhold til befolkningen. Det varede imidlertid ikke længe, før initiativet til nye spor var overgået til jordejerne selv og deres organisationer.

Der kom flere og flere spor, og sekretariatet kunne ikke længere varetage alle opgaver ved etablering og drift af sporene. Derfor blev nogle af de praktiske foranstaltninger vedrørende etableringen også lagt ud lokalt.

Fase II
I år 2000 besluttede styregruppen at gå videre med hensyn til at søge initiativet til nye spor lokalt forankret. Man åbnede mulighed for at borgerforeninger, DN lokalkomiteer og andre potentielle lokale brugere af sporene kunne fungere som initiativtagere og tilbyde at tage aktiv del i etablering og drift. Medarbejderne i amterne inddrages i de enkelte sporprojekter, hvor deres ekspertise efterspørges.
I kraft af lokalforankring og udbygningen af netværket overgik sporene i perioden til også at være tilknyttet landsbyer og forbinde disse, ligesom sporene tilknyttes eksisterende stisystemer.

Fase III
Denne projektfase satte ekstra fokus på at styrke dialogen mellem jordejere og brugere i bred forstand - dvs. også "gæste-brugere". Internt og eksternt blev projektet markedsført under overskriften: "Oplevelser og dialog i Danmarks baghave", og det medvirkede til at forstærke interessen for dels at benytte sporene og dels at få etableret flere spor.

Fremadrettet arbejder sekretariatet videre med at sikre den lokale forankring, initiativ og engagement og på den måde fortsat etablere offentlige spor på private jordejeres arealer. Sekretariatet bistår de lokale initiativer med rådgivning og vejledning i forbindelse med etablering af nye spor. Hvert år afholdes Sporenes Dag, hvor der gennem landsdækkende markedsføring og lokale arrangementer på sporene sættes fokus på projektet og de mange muligheder, der er for at få spændende, anderledes og udfordrende oplevelser i dansk natur.