Sporet ved Lammehave
Sporet ved Lammehave ligger ca. 2 km nord for Ringe. Den afmærkede rute er ca. 3 km lang. God tur.
1. Lammehaves historie
Lammehave opstod i middelalderen som »enestegård« ved skovrydningen. Navnet Lammehave nævnes første gang i 1419 (som Lambehaghe) som hovedgård. Ordet Lammehave betegner et stykke indhegnet skov eller mark til får i den tid de har lam. Hovedgården Lammehave er oprindeligt udplaceret af Sødinge bys ejerlav. Den nuværende hovedbygning er fra 1750, og var oprindeligt omgivet af voldgrave. I 1563 deltes gården i to fæstegårde, så de nu omtales som Gamle og Ny Lammehave. I 1662 hørte Gamle Lammehave til nabogodset Nordskov og i 1679 blev Gamle og Ny Lammehave atter samlet af ejeren Peder Jensen Vinding.
Naturskolen på Lammehave
På Lammehave er der lavet en naturskole. Her kan grupper komme for at lære om landbrug og natur og man kan få en guidet tur rundt i skoven og på markerne.
2. Landbruget på Lammehave
Dalum Landbrugsskole købte gården Lammehave i 1975, da byen efterhånden havde omringet landbrugsskolen i Odense, og man var derfor nødsaget til at flytte landbruget. Målet med købet var at drive et elitelandbrug til brug i undervisningen. I efteråret 2000 besluttedes det at forpagte landbruget ud til Mads Schall Holberg. I undervisningen i dag bruges »inspirationslandbrug« hvor man besøger erhvervets »frontløbere«. Til gården hører 184 hektar agerjord, 50 hektar skov samt 150 malkekøer.
3. Vildtet på markerne
Lammehave ligger placeret på den koldeste del af Fyn. Det påvirker naturen med hensyn til plante-og dyreliv. Marken mellem skovene var tidligere en lavvandet sø, som er blevet udtørret. Det har betydet at fugle- og dyrelivet i området er blevet fattigere. At »søen« nu bliver afgræsset af køer, er naturligvis med til at forbedre vilkårene for vildtet.
På rundturens første del går du ad markvejen ned til Storskoven. Her kan du opleve at se rådyr og hare, samt måske nogle af cirka 40-50 fuglearter. Landbrugslandets karakterfugle er arter som sanglærke, tornsanger, vibe, agerhøne og fasan. Forudsætningerne for et rigt fugle- og dyreliv i landbrugslandet er en alsidig natur samt skånsom drift med begrænset brug af kemikalier og vand. De senere års tiltag med naturvenlig landbrugsdrift har i nogen grad været med til at give naturen bedre kår. For fuglelivet i agerlandet er der dog stadig arter, eksempelvis vibe, der er under pres. Viben mangler de våde pletter og enge i landskabet.
4. og 5. Vildtet i skoven
Anden del af turen går igennem skoven. Her finder du især rådyr og ellers omkring 20-30 fuglearter der er mere eller mindre knyttet til skoven. Karakterfuglene her er arter som bogfinke, rødhals, solsort, stor flagspætte og fasan. I skoven gælder de samme forudsætninger for et rigt fugle- og dyreliv som i landbrugslandet.