Sporet ved Clasonsborg Nord
Sporet ved Clasonsborg Nord ligger ca. ni km sydøst for Kibæk, ud til vejen mellem Skarrild og Sdr. Omme. Den afmærkede rute er knap 4 km. God tur!
1. Hedelandet Sporet følger kanten af det lyngklædte hedeområde. Grunden under heden opstod som sandede smeltevandsflader under sidste istid. En gang var hederne bevokset med skov. Men rydning til produktion af bl.a. trækul og efterfølgende hård afgræsning betød, at hedelyng og revling kunne etablere sig i den næringsfattige jord. Hedelyngen bliver kun ca. 25 år gammel, så hvis den ikke bliver klippet eller afbrændt, vil den blive kvalt af revling og bølget bunke. Græsarealet ved si-den af benytter LandboUngdom til traktortræk. Den 40 meter høje Bonus-vindmølle på heden er rejst af Danmarks Lærerforening i 1995.
2. Fårefolde På heden nær skrænten til Skjern Å er der spor af to historiske fårefolde, som skulle værne fåre-flokke om natten. Digerne omkring de to folde blev lavet af lyng og hedejord.
3. Skjern Å Her fra kanten af dalen er det meget tydeligt, at åen er aldeles ureguleret. Den slynger sig i den brede dal med bugtninger, som hele tiden er under forandring. Åens vand gnaver sand af skræn-ten i ydersiden af slynget for så ved næste slyng at aflejre materialet på indersiden. Årtiers ero-sion og genopbygning kan tydeligt ses i engen. Der er afsnørede åslyngninger, og der er øer, som dannes og forsvinder. Skjern Å er Danmarks mest vandrige vandløb. Den udspringer i Tin-net Krat ved Tørring, få hundrede meter vest for Gudenåens udspring i samme krat. Skjern Å har udløb i Ringkøbing Fjord.
Lige neden for skrænten er der nogle betonrester fra en militær skydebane, der blev anlagt i mel-lemkrigsårene. Signalmastens fundament står her endnu. Turen langs åen kræver passage af stej-le skrænter. Gangbesværede kan i stedet følge skovvejen (den stiplede linie på kortet).
4. Afgræsning Engene er opstået ved lang tids høslæt og afgræsning. Ådalens enge var tidligere af afgørende betydning for landbruget. Åvandet overskyllede de lavtliggende arealer og gav næring til frodige græsgange og vinterfoder i form af hø til gårdenes kreaturer, får og heste. Ved åen er der våd-områder, som har stor betydning for fugle, padder og sommerfugle. Og uden afgræsning vil en-gene på få år vokse til med fyr, gyvel og tjørn samt andre træer og buske. Afgræsning er derfor i dag i høj grad også naturpleje.
5. Tilplantning Efter tabet af Sønderjylland i 1864 startede en folkebevægelse for opdyrkning af den jyske hede med initiativtageren Dalgas’ motto: "Hvad udad tabtes skal indad vindes". Nøgleordene var: engvanding, mergling, læbælter, dræning, plantager. I begyndelsen blev der plantet nåletræer med bjergfyr som første generation. De seneste årtier har dog vist, at også løvtræer klarer sig ganske godt i den sure og magre hedejord. Det giver en mere varieret plantage, hvor træerne løbende skiftes ud gennem skovning.
6. Skoven på Clasonsborg Clasonsborgs samlede tilliggende på 486 ha. er en smuk blanding af enge, hedearealer, plantager og nyplantet skov. Den meget varierede bevoksning giver et rigt fugle- og dyreliv. Kombinatio-nen af tæt og spredt beplantning, hedeland og vådområder giver fine levevilkår for flora og fau-na. Og samtidig giver den gode muligheder for oplevelser i den smukke natur. Clasonsborgs jorde drives som en skovejendom, der skal give udbytte på både kort og lang sigt. Fiskeriet i åen og jagtretten er lejet ud. Uden disse lejeindtægter ville den daglige drift give stort underskud. Det skal understreges, at den tilplantning, der finder sted i dag, skal klares ud fra den daglige drift. Og de træer, vi planter i dag vil først være tjenlige til brug om to-tre generationer.
Landbruget på Clasonsborg Clasonsborgs Skove og heder er omgivet af naboernes intensivt drevne marker. De hører til landbrug med specialiserede produktioner med kvæg eller svin og et tilhørende markbrug. Typi-ske afgrøder på egnens marker er byg, hvede, kartofler, græs til afgræsning og ensilage. Byg bruges til dyrefoder og ølfremstilling, hvede bruges til dyrefoder og hvedemel. Kartofler bruges til mange forskellige ting, f.eks. chips, kartoffelmel og kartoffelstivelse. Egnens kvægbrugere har i sommerhalvåret kreaturer på græs på eng- og overdrevsarealer. På markerne kan man se eller finde spor efter de rådyr og krondyr, som også holder til i området.
Fuglelivet i området I skoven kan man høre og se mange forskellige fugle: solsort, sangdrossel, dompap, musvit, blåmejse, sumpmejse, bogfinke, grønirisk, gærdesmutte, fuglekonge, gransanger, løvsanger, havesanger, skovdue, skovskade og stor flagspætte. På de åbne strækninger kan man møde gul-spurv, hvid vipstjært, sanglærke, landsvale, vibe og skovpiber. Der ses jævnligt overflyvende fiskehejrer og musvåger.