Sporet ved Gl. Estrup

Sporet ved Gl. Estrup ligger ca. 20 km øst for Randers. Tag evt. bus 214 mellem Randers og Grenå eller 212 mellem Randers og Ebeltoft. Den afmærkede rute er ca. 5½ km lang. Der er bænke undervejs for et hvil, hvor udsigten eller stilheden kan nydes. Da sporet går gennem ind-hegninger med dyr, kan man ikke tage hunden med.

Herregården Gl. Estrup har fra 1340 til 1926, været ejet af slægterne Brock og Scheel. Adels-slægterne har haft store rigdomme og været blandt de største jordbesiddere i Danmark. Nu sikrer museerne Gl. Estrups historie, både hvad angår adelslivet og landbrugsdriften.

1. Bøgeskråningerne
Skoven hørte indtil 1928 til Gl. Estrup, men ejes nu af Løvenholm Fonden. På de stejle skrånin-ger er det umuligt at drive agerbrug, og der har formodentlig altid været skov eller krat her. De gamle bøge kan være efterkommere af den oprindelige skov.

2. Iskælderen
På dette sted i skoven var en stenkælder, der tidligere blev brugt til opbevaring af is. Der er op-sat en informationstavle ved Iskælderen, hvor man kan læse mere om stedet.

3. Herregårdsmarkerne
Nord for skoven og hovedvejen ses en del af det storslåede herregårdslandskab - store marker med lange læhegn. Her har mange mennesker været beskæftiget gennem tiderne med heste-spand, såsædskurve, leer eller segl. Nu klarer de store maskiner arbejdet.

4. Skoven og skovbrynet
Skoven byder ikke blot på gode natur-oplevelser. Den er også en virksomhed, der producerer varer. Derfor er skoven en mosaik af træarter, blandt andet rødgran, sitkagran, bøg og eg. I skovbrynet ses syren, tjørn, slåen og gamle forkrøblede birke- og egetræer. Et stendige adskiller skov og mark. Diget har i mere end 200 år værnet skoven mod kreaturernes græsning.

5. Gravhøje
Gravhøjene er fredede fortidsminder. Fra højene er der mod nord udsigt over Allingåbro og Grund Fjord. Mod syd ses husmandsudstykningerne fra 1920’erne langs rette nord/syd- og øst/vestgående veje. I dag sammenlægges jorden atter i større enheder, enten ved handel eller forpagtning.

6. Landbruget omkring sporet
Fra skoven går sporet hen over økologiske marker langs skovbrynet, forbi en gravhøj og langs et læhegn på vej mod en gård med økologisk mælkeproduktion. Der er 45 malkekøer og ca. 50 kalve og kvier som muligvis går på marken. Som gæst færdes man på eget ansvar, men dyrene er meget fredelige. Når man kommer ned til gården følger man vejen øst for bygningerne og derfa op til asfaltvejen som fører tilbage til Gl. Estrup. Hvis man ønsker at se dyrene i staldene, skal man kontakte landmanden inden.

7. Langs stendiget
Det sydvendte skovbryn med stendiget er et yndet levested for smådyr som firben, stålorm, mus og lækat. På den sidste del af turen passeres et gravsted, hvor familiemedlemmer fra slægten Scheel er begravet.

Primitiv overnativ - Gl. estrup
Pladsen ligger ca. 1 km. fra Dansk Landbrugsmuseum på Gl. Estrup og op samme egendom som sporets start. Engareal med lægivende træer, shelters og bålplads tæt på Alling å. Der er multtoi-let på pladsen og adgang til vand samt mulighed for køb af brænde foregår via museets butik e - Gl. Estrup ligger lige vest for Auning by ved hovedvejen. - Dansk Landbrugsmuseum på Gl. Estrup, Randersvej 4, 8963 Auning, tlf. 86 48 34 44 Ring i forvejen i museets åbningstid.
Kilde: Friluftsrådets ERFA-gruppe for overnatning i det fri. Se www.overnatningidetfri.dk

Rutekort

Se rutekort for Sporet ved Gl. Estrup

Sporfolder

Her finder du folderen for Sporet ved Gl. Estrup

Kontakt lodsejer

Jørgen Vest Rasmussen
Lunden 5
8961 Allingåbro
Telefon 86 48 13 42