Sporet ved Herskind
Sporet ved Herskind ligger syd for landsbyen Herskind, der ligger ca. 17 km vest for Århus. Den afmærkede rute er ca. 4 km lang. God tur.
1. Hertha Levefællesskab
Hertha er et levefællesskab, hvor »almindelige borgere« og udviklingshæmmede bor sammen. Alle husene er så vidt muligt bygget af økologiske materialer. Til Hertha hører et biodynamisk landbrug/gartneri på 38 tdr. land, vævestue og bageri. En folder om Hertha ligger i samme fol-derkasse.
2. Udsigtspunkt
Fradette punkt er der mod syd en glimrende udsigt over ådalen.
3. Mergelgrav
Gå et par skridt ned og nyd udsigten over søen, der nu fylder den gamle mergelgrav og danner en oase for fuglene. I årene 1931 til 1937 var her en storstilet udvinding af mergel til hele områ-det vest for Herskind. Mergel er et meget kalkholdigt lermateriale, som blev brugt til at forbedre jordbunden på markerne. Gå ikke ned ad skrænterne. De kan være glatte, og søen er dyb!
4. Skovfogedens Hauge
Sporet kommer her forbi et lille stykke fredskov. Planterne i skovbunden vokser vildt og frodigt. Her ses bl.a. hassel, ask, elm, bævreasp og kirsebær. Læg mærke til bævreaspens blade, der på grund af den fladtrykte stængel kun vil være i ro, når det er helt vindstille. Området påtænkes fremover anvendt til hundeskov og vil blive indhegnet. Desuden er der planer om at bygge et fugletårn og en P-plads lidt vest for.
5. Lyngbygård Å
På dette sted var Lyngbygård Å rettet ud til en kanal for hurtigt at kunne lede vandet væk, men er for nylig ført tilbage til omtrent det gamle forløb. Om vinteren kan engene langs åen være oversvømmet. Engstykkerne ned mod Lyngbygård Å var lange og smalle - en rest fra den tid, hvor hver gård i Herskind havde sit eget lille stykke eng til høslæt og afgræsning. På modsatte side af Lyngbygård Å ligger Bolmosen, hvor spredt bevoksning og frie vandflader skaber et tilholdssted for mange forskellige fugle. Åen blev i 2008 ført tilbage til et mere slynget løb med stigende vandstand til følge, hvor flere og flere ande- og vadefugle samles. Samtidig skiftede mange engstykker ejer.
6. Traditionelt landbrug
Følg sporet i skellet mellem engen og markerne nord for, der dyrkes traditionelt. Midtvejs mel-lem Engvej og Præstbrovej har en lodsejer etableret en lille sø, som bliver kaldt ”Kristians sø” efter ejeren, der hedder Kristian. Her er der ofte et rigt fugleliv. Ejeren har desuden foretaget beplantninger m.m. af hensyn til vildtet. Følg sporet i skellet mellem engen og markerne, der dyrkes traditionelt.
7. Herskind bæk
Denne var før 2004 rørlagt flere steder, men blev i efteråret 2004 fritlagt påny og de eksisteren-de spærringer blev fjernet. Der blev lavet et nyt forløb med svingninger og flere steder gydegrus og sten. Fra sporet løber vandet videre mod syd til Lyngbygård Å. Fra 7 følger sporet Herskind Bæk opstrøms et stykke.
8. Slugten
Et typisk græsningsoverdrev, hvor jorden er for besværlig at dyrke. I amtets regionsplan har Herskind Bæk status som gydevand for laks og ørred, hvilket kræver god vandkvalitet. Ovenfor slugten, lå tidligere en gård ved navn Åbenrå, hvilket betyder »åben slugt«. Hvis der går kreatu-rer på engen, må du ikke tage hunden med ind. Området påtænkes fremover anvendt til hunde-skov og vil blive indhegnet.
9. Herskind by
Sporets sidste del går gennem de nye villakvarterer i den sydlige del af Herskind by. Herskind er en gammel by (fra før år 1500). Flere af de gamle gårde i Herskind ligger stadig samlet, som de gjorde før udskiftningen i slutningen af 1700-tallet.