Vi bruger cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.
Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sporet ved Thorsø

Sporet ligger ved Virklund syd for Silkeborg. Det markerede spor er beliggende på den sydlige side af søen, hvilket også er den vanskeligt fremkommelige del. Ved at anvende kortet i denne folder er det muligt at vandre hele turen rundt om Thorsø, en tur på ca. 8 km. God tur!

Sporet starter i den vestlige ende af Thorsø Skovvej i Virklund. Det er hensigtsmæssigt at parke-re ved Virklundhallen. Herfra er længden på den markerede rute ca. 6 km. Thorsø er beliggende i en tunnel- og smeltevandsdal fra istiden. Den er 69 ha stor og 7,9 meter dyb. Det meste af van-det kommer fra Jenskær Bæk, men også fra flere kilder i dalsiderne af Thorsø Bakker og Rustrup Skov. Navnet Thorsø kan følges tilbage til 1683 og menes at stamme fra "toe" – at va-ske. Dvs. stedet, hvor man er taget hen for at vaske. Den sydlige og vestlige del af søen og skovområdet er EU-habitatområde og dyr og planter er dermed beskyttet. Thorsø Bakker, som er statsskov, er meget kuperet og overvejende nåleskov. På de stejle skråninger har bøgetræerne dog fået lov at stå. Området er i dag udlagt til naturskovområde. Den sydvestlige del af skoven, Rustrup Skov, er privat.

1. Skihopbakken
I 1940’erne var bakkerne på Duedalbjerg rammen om flere skikonkurrencer. Der var en 200 m lang styrtløbsbane og fra 1946 to skihop. Ved de jyske mesterskaber i 1946 havde 4000 tilskuere fundet vej til Duedalbjerg. Styrtløbet varede i ca. 10 sek., og længste hop på stor hopbakke var 29,5 m. Bakken blev opgivet i 1955.

2. Duedalbjerget
Sporet fortsætter op ad Duedalbjerget, og fra toppen er der en smuk udsigt til Himmelbjerget.

3. Nåletræsforsøgsområdet
Nåletræssorter, som i dag anvendes til pyntegrønt, klarer sig ikke længere så godt som tidligere. I dette område undersøger Danmarks Jordbrugsforskning, hvorledes andre arter af nåletræer klarer sig i det danske klima.

4. "Det halve franskbrød"
Gemt inde i en rødgranbevoksning, men tæt ved vejen kan man finde "Det halve franskbrød", en kæmpe sten, som er blevet delt for at blive anvendt enten til skærver eller i forbindelse med op-førelsen af Silkeborg Papirfabrik. Man har imidlertid opgivet forehavendet og stenen ligner i dag et halvt franskbrød.

5. Soldaterbroen
I 1953 byggede ingeniørtropperne en flot træbro over den kløft, der ellers hindrede trafik mel-lem skovparterne. I 1970’erne blev den erstattet af den nuværende dæmning, men broens gamle betonfundamenter kan stadig findes.

6. Kirstens hus
Kirstens Hus er et tomt med rester af de kulturplanter, som omgav huset. Her levede Kirsten og Søren Andersen med 7 børn i et lille stenhus omkring 1900-tallet. Søren var skovarbejder, og de havde et par køer, grise, nogle høns og en urtehave. Da Søren en vinterdag 1917 ville skyde genvej over den isbelagte Thorsø, gik han igennem isen. Han reddede sig i land, men døde af lungebetændelse 9 dage senere.

7. Gjessø savværk
Fortsætter man ned ad "Kirsten’s køkkentrappe" (stien mod vest), kommer man ned til det da-værende Gjessø Savværk. Man udnyttede vandkraften fra bækken ved at opstemme vandet, som så kunne trække den tilhørende vandmølle. Nu er der kun ruiner tilbage af dette anlæg. I dag bor der en skoventreprenør ved "savværket". Han arbejder på at restaurere det gamle stenhus. 500 meter længere mod VNV finder man den idylliske Jenskær Sø. På nordsiden af dalen øst for Jenskær har Statsskovdistriktet etableret en lille hane med frisk drikkevand fra den lille kilde. Smag bare!

8. Det store kildevæld
Langs den SV-lige side af Thorsø findes et ca. 1 km langt vældkær, som rummer en enestående natur. En gammel opgørelse viser, at 37 forskellige mosser og laver vokser på jord og træer i kæret. Her findes bl.a. lang hængende skæglav og lungelav, der ligner en gennemskåret lunge. Begge er tegn på ren og ret fugtig luft. Skovbunden er meget blød, og her findes flere specielle planter bl.a. milturt og engkabbeleje. Vældkæret er desuden et af de få midtjyske voksesteder for elfenbenspadderokke og skavgræs, der tidligere blev indsamlet til padderokkete til behandling af urinvejssygdomme, som slibemiddel i stedet for sandpapir og til at skure med.

Beskrivelse af dyr og planter
På de lidt tørrere dele af Thorsø Bakker står et antal karakteristiske planter. Hvor der bliver mest tørt, kan stor frytle brede sig i store grønne tæpper. Desuden kan man enkelte steder på skræn-terne finde tre arter af den sjældne ulvefod: femradet-, otteradet- og almindelig ulvefod.
Dyrelivet er afhængigt af plantevæksten og afspejler denne. De gængse skovdyr som ræv, egern og rådyr findes naturligvis. Mere spændende er, at her også findes specialiserede insektarter. I de gamle bøgeskove kan man om foråret møde en stor, uroligt flyvende, okkerfarvet sommer-fugl – sømplet, en stor natpåfugleøje, der har valgt at flyve om dagen. Omkring døde og faldne bøge kan man også være heldig at finde vores største træbuk, garveren, som ellers er ret sjælden i Danmark.

I sumpene ud mod Thorsø kan man om foråret høre et væld af fuglesang. Først og fremmest høres alle de små sangere og mejser, der dels udnytter den tætte underskov til at gemmer reder i, dels den rigelige produktion af insekter og måske også, at området er så utilgængelig for deres firbenede fjender, at de er bedre sikret. Desuden kan sortspætte, grønspætte og flagspætte alle mødes her. I sumpene, langs de små bække og i Thorsø kan man i øvrigt også finde spor af od-der, der færdes regelmæssigt her. Man skal dog være ualmindelig heldig eller meget tålmodig for at få den at se.