Sporet ved Rødhus klit
Sporet ved Rødhus Klit ligger ca. 7 km. sydvest for Blokhus, ved Tranum Klitplantage. På ho-vedvej 55 mellem Pandrup og Åbybro drejes af ved Kås mod Moseby og Rødhus.
Den afmærkede rute er ca. 5,5 km lang. Ruten er ikke velegnet til barnevogne og gangbesvære-de. Folderen kan hentes hos Rødhus Klit Camping. God tur!
1. Rødhus Kirker Et sted på sletten, hvor Rødhus Klit Camping nu ligger, lå formentlig den gamle Rødhus Kirke. Kun sagnet er tilbage, faktisk er det lidt usikkert, om den har eksisteret. Indtil o. år 1500, hvor sandflugten for alvor satte ind, var Rødhus en velhavende landsby. Både kirke og de fleste gårde blev lagt øde, og der findes intet spor af dem. I 1913 blev der bygget en ny, lille kirke i Rødhus.
2. Gårdene omkring Rødhus
Sandflugten blev stoppet sidst i 1800-tallet, og der var stadig en del beboere i området. I 1950 var der ca. 30 gårde og husmandssteder i Rødhus. På det tidspunkt købte staten størstedelen af området og nedlagde det meste landbrug. En del af gårdene er nu fritidsboliger, andre er revet ned. Strandgården, der ligger øst for feriecentret, og Rødhusminde ved campingpladsen, er re-ster af tidligere gårde.
3. Skydeterrænet Tranum
På turen ser man mod syd og vest flere steder gule afspærringstavler. De står i kanten af et mili-tært område, hvortil der er forbudt adgang. Når der skydes, er ballonerne hejst i signalmasterne. Der afholdes normalt ikke øvelser i ferieperioderne.
4. Jordbruget
Trods sandflugt og nedlagte gårde træffer man dyrkede marker syd for campingpladsen. De er rester af det tidligere jordbrug i området. Markerne er statsejede, men lejes ud og drives med korn. Grundvandsstanden under markerne er høj, samtidig med, at jorden er særdeles sandet. Det gør det svært at få gode afgrøder hjem. Det forklarer de mange grøfter i området.
5. Branden i 1992
En sommerdag i 1992 smed en bilist på Bratbjergvej formodentlig et cigaretskod ud ad bilvin-duet. Det startede en brand, der bredte sig kileformet gennem plantagen og næsten ud til havet. Heldigvis var vinden østlig, så skader på plantagen var begrænsede. Flere steder på ruten ses de døde fyrretræer fra branden. Man kan nu glæde sig over den smukke lyng, der er kommet på arealet.
6. Den lille sø ved skoven
Søen ser kunstig ud - og det er den også. Vandet er surt og indeholder ikke så meget liv. Søen er ikke lavet til rekreativt formål, men er simpelthen en branddam.
7. Klitter og sandflugt
Klitterne i Rødhus ligger hen som hede og åben klit. Der er tidligere udført dæmpningsarbejder, men klitten ligger nu stort set urørt hen. Tidligere tiders sandflugt har delvis været forårsaget af husdyrsgræsning i klitten, og den er nu ophørt. De åbne brud, der ses i klitten nu om dage, skyl-des turister, der slider huller i klittens dække. Sandflugten kan skade bygninger.
8. Klitplantagen De fleste arealer er tilplantet i 1930-erne eller o. 1950. Der blev plantet meget fyr, evt. sitkagran på de bedre lokaliteter. Fyrrene er gennem de sidste år delvis blevet erstattet af sitkagran samt løvtræ. Løvtræerne er mest eg, der kan klare selv meget dårlige vækstforhold.
9. Heden og planterne
Der er store hedearealer i Rødhus, og turen går igennem en del af disse. Udover lyng er de do-minerende planter: Revling, der også hedder sortebær; Stargræsser, der ligner græs, men har stivere blade og en tæt, brun blomst; Gråris, der er en art dværgpil; Rensdyrlav, der kommer på de helt tørre klitter; Marehalm og hjælme, der kan skelnes fra hinanden ved, at marehalmen har et blågråt skær. Langs grøftekanterne kan man være heldig at finde porse.
10. Græsarealerne nord for landevejen Her findes landbrugsarealer udlagt i vedvarende græs. Turen går igennem græsfennerne, hvor ammekøerne går sammen med deres kalve. De er fredelige, men lad dem være i fred. Ønsker man ikke at gå gennem græsarealerne, kan man dreje til venstre ad landevejen og vandre de få hundrede meter tilbage til feriecentret.
11. Stenalderhavet
Området ved Rødhus var havbund i stenalderen for o. 7000 år siden. Siden har landet hævet sig og trængt vandet tilbage. Hvis man på marker og i plantager finder muslingeskaller og rav, kan det være rester fra stenalderhavet.