Sporet ved Tornhøj

Sporet ved Tornhøj ligger ca. 10 km vest for Nykøbing Mors. Tag evt. bus 31, Nykøbing Mors-Karby-Hurup, og stå af ved Batikværkstedet. Sporet består af to ruter, en gul rute på ca. 2½ km og en rød handicapvenlig rute på 325 m. God tur.

1. Batikværkstedet
Sporet begynder på gårdspladsen ved butikken. Her er der udstilling og salg af kunsthåndværk, fremstillet på eget værksted. Butikken har åbent fra 1. maj til 1. oktober, samt efter aftale hele året.

2. Hvordan bliver sommeren?
I haven står et spændende stenstakit og en del stensætning. Ved indgangen til skoven står der til venstre en ask og til højre en eg. Om foråret kan træerne give et fingerpeg om, hvordan somme-ren bliver: »Springer eg før ask, går sommeren i vask. Springer ask før eg, bliver sommeren bleg« (tør).

3. Bronzealderhøj
Fra højen kaldet »Bette Jomfruhøj«, er der en storslået udsigt over Sydmors, Limfjorden og Thy. Mod syd kan man se Øster Assels kirke. Gravhøjen blev udgravet omkring 1915. Den in-deholdt to stensatte kamre. Foruden to urner fandt man en slibesten, et bronzealdersværd, en kniv og flere armbånd. Højen, engang ganske anseelig, er nu sløjfet og indgår i haveanlægget. Her findes mirabeller, som man må spise af, bøg, poppel, pil, ask, ær (ahorn) og rødgran. Langs sporet står borde med bænke, så man kan nyde et øjebliks ro og fred.

4. Labyrint
Her har du mulighed for at prøve en tur gennem labyrinten, der er etableret inde mellem gran-træerne. Hvor mange trolde kan du tælle?

5. Guldfiskedam
I dammen er der lavet en redeø, så gråanden kan ruge i fred for ræve og katte. Når ællingerne er store nok, vandrer anden med dem til Thissingvig ved Limfjorden, ca. 3 km væk. Ved dammen kan man være heldig at se rådyr, ræve, fasaner og agerhøns, der kommer for at drikke. Prøv en tur på tømmerflåden.

6. Vestenvinden præger træerne
I markskellet her står den meget vindfaste seljerøn og giver læ. Træerne har i årenes løb bøjet sig for vestenvinden. Seljerøn bruges blandt andet til tommestokke, kegler og kugler samt dre-jer- og billedskærerarbejder.

7. Jorddige
Fra sporet kan man se et såkaldt »husmandsdige«. Det er lavet som skel, ved at man kastede jord fra begge sider ind på skellinien og satte et rishegn ovenpå for at holde »kræ« på den rigtige side. Mange af disse diger er opført i 1800-tallet. Både jord- og stendiger er fredede. Har man i øvrigt øje for det, kan man være heldig at finde flinteting fra stenalderen på marken.

8. Sval grantunnel
Tunnelen af graner er dejlig kølig på en varm sommerdag. Og så kan man nyde fuglefløjt fra oven samt se den store moseegs-skulptur i skoven.

Rutekort

Se rutekort for Sporet ved Tornhøj

Sporfolder

Her finder du folderen om Sporet ved Tornhøj i pdf

Kontakt lodsejer

Karin og Ewald Herbst Nielsen
Batikværkstedet
Tornhøj 29
Sindbjerg
7970 Redsted Mors
Telefon 97 76 22 17
www.batik.dk