Sporet ved Østervang
Sporet ved Østervang ligger ca. 16 km nordvest for Roskilde. Den afmærkede rute er ca. 2½ km lang. Kreaturerne på engen er fredelige. Der er strøm i hegnet, så køerne ikke kan løbe ud. Husk at lukke leddet efter dig. God tur.
1. Østervang Gården blev under udskiftningen i 1804 flyttet fra St. Karleby til landsbyens overdrev. Overdrevet var byens dårligst jord og blev brugt til fælles afgræsning. Østervang blev i 1994 overtaget af den nuværende ejer, der har omlagt de 80 ha til økologisk drift. Halvdelen af markerne skal være udlagt med græs, mens resten dyrkes med korn og grovfoder. Der er ca. 10 ammekøer, opdræt af kalve og 10 moderfår på ejendommen.
2. Tyremosen Tyremosen er den ringeste og fugtigste del af Østervang. Her blev ungtyrene sat på græs i sommerhalvåret - heraf navnet. Afgræsningen holder i dag mosen åben, hvilket er til gavn for rastende grågæs og ænder om foråret og ynglende blishøns om sommeren.
3. Vandboringer Roskilde Vandværk henter en del af deres vand fra fire vandboringer på ejendommen.
4. Israndsbakker Markerne på Østervang er flade og lavtliggende, men mod nordøst findes sand- og grusholdige israndsbakker. Her ligger en mindre grusgrav, hvorfra der blev hentet grus til anlæg af Holbæk-motorvejen. Men da gruskvaliteten var for ringe, stoppede udvindingen hurtigt. Nu tages der kun små mængder til privatforbrug.
5. Markvanding På grund af den dårlige jord kan det i tørre år være nødvendigt at vande for at få græs nok til køerne. Derfor har gården en vandboring med tilhørende rørvandingsanlæg.
6. Jorddige Jorddiget er et udskiftningsdige fra 1804, da Sæby blev udskiftet fra herregården Krabbesholm. Jorden til de 25 gårde blev fordelt i en stjerne ud fra byen, og hvert areal blev indhegnet.
7. Fodermesterhuset og aftægtsboligen Før i tiden var behovet for arbejdskraft større. Derfor havde næsten alle større gårde med en besætning en fodermester. Fodermesteren boede i et lille hus ved siden af gården. Det hvide fodermesterhus ved Østervang er typisk i størrelse og udseende. Når sønnen overtog gården, blev der nogle gange bygget en aftægtsbolig til forældrene. Den røde villa er aftægtsboligen.