Sporet ved Hejlskov Sø
Sporet ved Hejlskov Sø ligger umiddelbart syd for Egtved ca. 17 km sydvest for Vejle. Den af-mærkede rute er ca. 2 km lang. God tur.
1. Korbenhøll og Korbenhøj
Sagnet fortæller, at høvdingen Korben grundlagde det ældste Egtved ved Korbenhøll og Kor-benhøj. Før udskiftningen i slutningen af 1700-tallet havde byens gårde hver et engareal langs Egtved å. For 100 år siden hed engstykkerne Tyreeng, Hestkjær, Rydeng og Gåsekær, navne der tydeligt fortæller om benyttelsen.
2. Skotsk Højlandskvæg
Sporet går stejlt op over Vinkelgårds jorder. Her går skotsk højlandskvæg, der holder buske og krat nede. De færdes i al slags terræn uden at sætte dybe spor. Kvæget går ude hele året, og kræ-ver kun lidt læ for vinden og et skyggefuldt sted på varme sommerdage. Hornene er med til at give kvæget den karakteristiske fremtoning. Allerede når kalven er et par måneder gamle, bliver hornene synlige, og de vokser så længe dyret lever.
3. Rumlepotten
Den dybe dal hedder Rumlepotten. Et sagn fortæller, at man om aftenen ofte kan se en hare komme løbende. Man kan ikke få ram på den, og den fortsætter ind i en tjørnebusk og forsvin-der. Måske er det en heks?
4. Skov mærket af orkanen
Over et lille vandløb kommer man til Hejlskov. Skovens store bøge og ege er ligesom andre skove i Sydjylland mærket af orkanen i december 1999.
5. Friske fisk til Kongen
Hejlskov sø er oval af form, 400 m lang og 200 m på det bredeste sted. Søen er et af istidens dødishuller. Da bønderne var fæstere under Koldinghus, skulle de levere friskfangede fisk til kongeslottet. Det var de imod og slæbte derfor store træer ud på isen om vinteren. Når træerne sank i søen om foråret, kunne de ikke drage vod. Søen er flere steder fyldt med store træer, der gør lystfiskeri meget besværligt, så sagnet kan være rigtigt. I gamle dage, inden man havde ba-detøj, badede drengene i den vestlige og pigerne i den østlige ende. Bade skulle man, men det skulle gå anstændigt til.
6. Skeldiger
Sporet fortsætter i mod Hejlskovgård, hvor vejen går til Egtved Skov, Knudsbøl og Skærsø. Man passerer vandløbet, der afvander Hejlskov sø, og går over en bakke omkranset af jordvolde. Det er skeldiger fra slutningen af 1700-tallet. Da havde rovdriften på skovene nået et omfang, så man i stedet for skelgærder af træ pålagde bønderne at lave skeldiger af sten eller jord.
7. Fremmedartet vejfyld
Fra en muslingefabrik har man kørt skaller ud som vejfyld - et fremmed element i landskabet.
8. Energipil
På vej tilbage mod Vinkelgården går sporet gennem en mark med energipil. Energipil bliver brugt til brændsel som et alternativ til olie og naturgas. Energipil kræver ingen sprøjtning eller gødskning. Markerne med energipil er gode levesteder for regnorme, bier, andre blomstersøgen-de insekter og en række forskellige dyr, blandt andet mus. Afgrøden er delt ind i 4 marker, hvor man høster en mark om året. I løbet af 4 år bliver afgrøden op til 7-8 meter høj. Beboere og medarbejdere på Vinkelgården laver træflis af afgrøden, som opbevares på gården.