Sporet ved Varde Å
Sporet ved Varde Å ligger ca. 5 km vest for Varde. Den afmærkede rute er 2,7 km lang, heraf går ca. halvdelen langs Varde Å. Sporet er lavet som forbedring til naturstien Varde-Blåvand. For at undgå asfalterede cykelsti går du nu ad strækningen Gammelkærvej til den primitive lejr-plads i Hyllerslev. God tur.
1. Primitiv lejrplads
Den primitive lejrplads i Hyllerslev er et tilbud til alle ikke motoriserede mennesker, der gerne vil overnatte i naturen. Her kan du slå dit telt op, lave mad over bål eller blot tage et lille hvil. Pladsen ligger ved en lille sø i naturskønne omgivelser. Her findes toiletskur, bålplads og tørt brænde. Der er skiltet til pladsen fra vandreruten. Vand kan hentes hos ejeren på Adelengvej 25.. Kontakt: Søren og Karen Kirstine Tarp Hansen, Adelengvej 25, Hyllerslev, 6851 Janderup Vestj, tlf. 75 25 83 72. Desuden er her et rigt fugleliv med man-ge ynglende arter, bl.a. tårnfalk i opsatte redekasser.
2. Varde å
Varde Å er Danmarks 4. største åsystem, den afvander 1100 km2 og har på sit yderste stykke en vandføring svingende fra 7.500 til 50.000 l i sekundet. Varde Å er det eneste vandløbssystem med udløb i Vadehavet, der har bevaret sit frie udløb. Vandstanden er påvirket af høj- og lav-vande samt vejr og vind. Blæser det fra sydvest er vandstanden højere end normalt og stormer det er Ådalen under vand! Naturens kræfter har frit spil og vandet har gennem årtusinder over-svømmet ådalen – hver gang efterladende et tyndt mudderlag; »marsk dannelse«, dette mudder-lag er i store dele af ådalen en-tre meter tykt.
3. Elkær Du står her på overgangen mellem marskdannelse og tørveengen som kaldes "kæret". Nogle steder gynger græslaget, når du går på det! Her er bekkasinerne på hjemmebane, deres elskovslyde høres fra det tidlige forår, hvor de med vibrerende halefjer flyver op og ned over engene. Om efteråret huser kæret i hundredvis af bekkasiner på træk. Er du heldig kan du måske iagttage den sjældne tredækker her!
4. Elkærhøj voldsted Det eneste, vi ved om dette sted er, at ejerne i 1880-1890 lod voldstedet gennemgrave for at danne et markskel. Under arbejdet stødte man på noget, der lignende et kælderrum bygget af egetømmer. Her blev der fundet forskellige kar og redskaber i kobber, genstande af læder, læ-derremme, rester af et vævet tæppe, samt en glatsleben stenøkse. Stenøksen blev solgt til en op-køber af oldtidssager for 50 øre, egetømret brugt til en svinestald og resten smidt væk!!!
I 1979 blev der gjort forsøg på at finde nye oplysninger om Elkærhøj, men de to søgegrave blev oversvømmet og forsøget blev opgivet. Det er stadig tilladt at gå op på Elkærhøj og lade fantasi-en folde sig ud – er dette voldsted et fremskudt forsvarsværk for Varde by? – et tilflugtssted for en herremand i urolige tider? – eller noget helt andet?
5. Under vandet I Varde Å findes mange forskellige fisk. Især vandrefiskene har været betydningsfulde for fiske-riet igennem mange år. For blot 50-100 år siden var der folk, som hentede store dele af indtæg-ten ved ålefiskeri. I dag er fiskeriet kun af hobbymæssig karakter, og det er havørred og laks, som vandrer fra havet og op i åen for at gyde, der er eftertragtet af sportsfiskerne. Mange troede laksen var uddød, men genteknologi har påvist, at der stadig er rester af den gamle Varde Å-laks tilbage. I Varde Å findes også flodkrebs samt den berømte flodperlemusling, hvis biologi er dybt afhængig af elritse ørred og laks – på larvestadiet hager den sig fast til fiskene, for senere at »hoppe af« på en egnet lokalitet. Flodperlemuslingen kan blive op mod 125 år gammel og er først kønsmoden som 20-30-årig. Varde Å er det eneste sted i Danmark, hvor flodperlemuslin-gen er fundet.
6. Naturoplevelser
I dette område findes et rigt dyreliv. Det er et godt sted hvis du vil høre fuglenes forårssang eller lytte til græshoppesangerens cikadeagtige sang, gøgens kukken i pilekrattet eller se fiskehejren stå på lur efter en frø. Du kan opleve vibens sving over engen eller høre rødbenenes advarsels-skrig når en rovfugl eller ræv bevæger sig ind i området. I skumringen kan du være heldig at se skovhornuglen eller sløruglen jage mus på engene, og når mørket falder på høres nattergalens klare stemme.
7. Gammel kærvej
Her blev der gravet tørv under Anden Verdenskrig. I dag ved lodsejerene her knapt nok, hvor deres jord ligger – naturen har fået lov at passe sig selv. Engen er flere steder groet til i pilekrat med enkelte birk og lidt porse. Det er gode levesteder for rådyrene og kommer du tidligt om morgenen eller går tur i skumringen ses de græsse på engene.
Engens blomster
Om foråret kan du opleve hvordan engblomsterne får engen til at skifter farve. Engkabbelejerne starter flot i gult efterfulgt af engkarse med sin lyse farve. Ranunkel og guldkarse giver igen engen et gult skær med små partier af hvid kæruld. Trævlekrone og Forglemmigej giver variati-on med lilla og blå nuancer. Her kan du plukke en flot forårsbuket, men lad være med at tage den sjældne engblomme, den har brug for alle sine frø for at sikre artens fremtid!