Alken Bjedstrup og Svejstrup

På Sporet mellem Alken Bjedstrup og Svejstrup fortalte Jakúp Sørensen fra Danmarks Jægerforbund om områdets dyreliv.
Sporenes dag på Sporet mellem Alken, Bjedstrup og Svejstrup
Turen, Sporet rundt indledtes på trinbrættet ved Alken. Efter en kort intoduktion ledte naturvejlederen Jakúp Sørensen fra Danmarks Jægerforbund os ud på sporet. Hovedtemaet for oplægget var dyrelivet. Han kom også undervejs ind på jagt og holdninger til jagt, landbrug og fordomme.
Vi så intet vildt på turen, men vi så adskillige tegn på at vildtet var lige I nærheden. Undervejs kunne vi nyde udsigten ud over Mossø og nyde passagerne gennem Slugten ved Bjedstrup og stien langs med Langdalsbækken.
Midt på engen før langdalsbækken var der forfriskninger til alle og lidt snacks. Her kunne man få mulighed for at få en snak med de andre fremmødte. Alt I alt var det et rigtigt fint arrangement
På Stigruppens vegne
Anne Grete Viborg
Læs mere om Sporet mellem Alken, Bjedstrup og Svejstrup