Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Julemarked - Sporet ved Gammel Estrup Landbrugsmuseum

DR's julekalender Sebastians jul er optaget ved Gammel Estrup Landbrugsmuseum. Her i weekenden er der mulighed for at opleve både museet og landskabet, hvor julekalenderen er optaget.

Julemarked på Gl. Estrup er åben i weekenden d. 26. og 27. fra kl. 10 - 16.30
Dansk Landbrugsmuseum
Gl. Estrup
Randersvej 4, Gl. Estrup
8963 Auning, tlf. 86 48 34 44

Vidste du at DR's julekalender Pagten fra 2009 blev optaget på Sporene ved Odderbækken? Eller at Sporet ved Børglum Kloster ligger i de omgivelser der danner ramme for årets julekalender på TV2 - Ludvig og Julemanden. Tag en frisk gåtur på sporet ved Gl. Estrup, der har dannet ramme for forrige års julekalender, Sebastians Jul. Find sporet her

Landbrugsmuseet på Gl. Estrup har en efterhånden mangeårig tradition for at holde julemarked i de smukke omgivelser. Udover museets egen store butik kommer i denne weekend også en lang række boder med håndværk, julestads og juleknas.

Museet lægger vægt på, at både madvarer og gaver er i kvalitet og naturlige materialer, og gennem årene er det lykkedes at få en fast stab af boder med gode varer til at komme igen år efter år. Udover salgs-boderne er der også musikalsk underholdning.

Museets gamle smed drives af Gl. Estrup Smedelaug, som også holder åbent, når der er julemarked. Her kan børn og barnlige sjæle være heldige at se, hvordan en håndlavet kniv blive smedet - og måske endda få et eksemplar med hjem.

Desværre er der sjældent store mængder sne i december, men skulle det ske, trækkes kanen ud af stalden, og giver mulighed for en kanetur rundt på det store område omkring gården Gammel Estrup. I almindeligt gråt vintervejr foregår det i hestevogn.

I caféen serveres naturligvis gløgg og æbleskiver. For de mere sultne er der mulighed for at spise løs af den store julefrokost i Den Gamle Stald.




 

Seneste nyt fra Spor