Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Indvielse af Tiset/Stensbæk Sporet

Lørdag d. 29. oktober var efterårsjakkerne fundet frem, da den nye trampesti ved Tiset og Stensbæk i Sønderjyl-land blev indviet.

Omkring 60-70 meget interesserede deltagere var mødt op, for at tage det nye spor i brug. På turen blev der fortalt om processen med at etablere stien og den nye træbro over Gelså.

”I Tiset Borgerforening vil vi gerne give borgerne i området mulighed for at opleve de unikke naturområder ved Gelså. Et af de centrale elementer i sporprojektet er etableringen af en ny gangbro over Gelså, der har skabt for-bindelse mellem naturområderne på hver side af åen. Der er udformet som en elegant træbro, der harmonerer med den omgivende natur,” fortæller projektkoordinator på spor-projektet, Leif Nannestad.

Afslutningsvis kunne deltagerne varme sig i Jagtforeningens klubhus, hvor der blev serveret et mindre traktement. ”Alt i alt blev det en rigtig vellykket dag, hvor vi efterfølgende har fået mange positive tilkendegivelser fra delta-gerne,” siger Leif Nannestad.

Den 5,5 km lange travetur åbner op for et varieret landskab, der byder på hedearealer, storslåede udsigtspunkter og udstrakte skov- og engarealer. Langs den naturligt slyngede Gelså findes også et rigt dyreliv, hvor man kan være heldig at møde Stor Hornugle eller Blå Kærhøg.

På den nyåbnede rute er der også lagt et geocacher ud. Ved at kombinere din vandretur med en skattejagt, tilføjes en ekstra dimension til søndagsturen. Geochaching en er hobby, hvor man ved hjælp af sin GPS, finder "skatte" (chacher) som andre geochatchere har placret. Hvis du har mod på at finde "skattekisten" på Tiset/stensbæk Sporet, kan koordinatorne og et hint til hvor den gemmer sig findes her. 

Sporet er etableret med støtte fra Nordeafonden og Miljøministeriet.

Har du lyst til at læse mere om Tiset/Stensbæk Sporet kan du downloade folderen her.

Seneste nyt fra Spor