Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Indvielse af Sporene ved Thorlund og Ejstrupholm

8. klasse på Ejstrupholm Skole inviterer til indvielse af sporene ved Ejstrupholm og Thorlund

Eleverne i 8. klasse på Ejstrupholm skole har, i samarbejde med lokale lodejere, etableret en udvidelse til de godt tre kilometer lange spor ved Ejstrupholm. Eleverne har ved etableringen indsamlet historierne til folderen, udarbejdet tekst og lavet illustrationer. Med udvidelsen byder Sporene ved Ejstrupholm og Thorlund på samlet set 11 km trampesti i den smukke midtjyske natur.

Snoren til de nye spor klippes søndag d. 22. april. Her kan besøge komme med på en guidet tur på de nye spor, hvor eleverne fortæller om ruten og arbejdet med at etablere den. Turen ender hos den økologiske landmand Uffe Bie, hvor der både vil være energimesse og hvor køerne sættes på græs til den traditionsrige ”køernes forårsfest”. Læs mere om arrangementet og elevernes arbejde med energimessen på VoresMad.dk

Program:
Kl. 8.30: De gående på den store tur starter ud fra torvet i Ejstrupholm. Først går man ud til Thorlund for at deltage i indvielsen.
Kl. 8.50: De, der ønsker at cykle til Thorlund starter ved torvet, sammen med et par elever fra 8. klasse.
Kl. 9.10: ”Sporene ved Thorlund og Ejstrupholm” åbnes ved Thorlund Forsamlingshus, hvor bl. a. Jan Morre Christensen fra Landbrug & Fødevarer vil være med til at klippe snoren.
Kl. 10.00: Energimessen åbner. Hør om besparelserne ved at investere i solceller, solfangere, varmepumper, husstandsvindmøller osv.

  • Konkurrencer og aktiviteter for børnene organiseret af Arla og Spejderne 
  • Kom og snak med bank og revisor omkring finansiering og afskrivningsmuligheder. 
  • Prøv en el-cykel 
  • Hør om 8. klasses arbejde med Sporet. 
  • Nyd den medbragte madpakke i den friske luft

Kl. 12.00: Køernes Forårsfest - De forårskåde køer slippes på græs.
Aktiviteter og messe fortsætter.
Kl. 14.00: Aktiviteterne og messen lukker

Hvor:
Turene startes ved Torvet i Ejstrupholm.

Indvielsen finder sted hos:
Uffe Bie
Storgårdsvej 6,
Ejstrupholm:
Mulighed for parkering på Storgårdvej

Udstillere:
HD-Byg - Høj EL - Ejstrupholm Smede- og Maskinværksted - AJ Ruden - Auto- og Cykelbørsen - BDO Revision - Jyske Bank
Samarbejdspartnere:
Uffe Bie, Spejderne, Stigruppen i Thorlund, Chresten Rauff, Landbrug & Fødevarer, Spor i Landskabet, Arla, Ikast-Brande kommune, Nordea fonden, Ejstrupholm Borgerforening og Ejstrupholm Erhvervsforening.

Seneste nyt fra Spor