Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sporvandring på sporet i Løng

Kom og se den smukke grusgrav

Tid: 30. september 2012 kl. 15.30
Mødested: Egevej (skovsidevej til Kalundborgvej) i Løng. Der kan parkeres på Egevej og på NCC parkeringsplads lige over for.

Grønt Forum, der er et rådgivende organ for økonomi- og teknik- og miljøudvalget arrangerer i samarbejde med Udvikling Nordvestsjælland en smuk efterårstravetur på sporet i den tidligere grusgrav i Løng.

Udvikling Nordvestsjælland, har givet tilskud til sporet i grusgraven med penge fra EUs program til udvikling af landdistrikter. Med arrangementet vises et eksempel på, hvad pengene til landdistrikterne bliver brugt til.

Desuden vil Udvikling Nordvestsjælland give information om, hvilke projekter, der kan få tilskud fra EUs program til udvikling af landdistrikter, og hvordan man søger om det.

Ejeren af grusgraven Thomas Jull Olsen vil fortælle om, hvordan grusgravningen har ændret landskabet til det udseende, det har nu, mens vi går en tur langs det nye spor i området.

Mens vi går i området ser og hører vi bl.a. den nye skoleskov, der er plantet til brug i naturundervisningen, de etablerede små og store søer til gavn for dyrelivet og meget mere. Vi går til udsigtspunktet, hvorfra vi i klart vejr kan se Storebæltsbroen og mange andre kendte bygninger, samt nyde udsigten.

Afsluttende, hvor Grønt Forum og Udvikling Nordvestsjælland er værter ved et mindre traktement, kan der stilles uddybende spørgsmål til projektet .

Turen er ikke egnet for gangbesværede og kørestolebrugere

Seneste nyt fra Spor