Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Helle Thorning-Schmidt indvier nyt spor på Landsskuet

Fredag d. 5. juli indvier statsminister Helle Thorning-Schmidt, det nye ”Spor i Landskabet” på årets Landsskue i Herning. Indvielsen finder sted ved Sporets start ved ”Landsskuenaturen”.

Find det præcise tidspunkt for indvielsen i Landskuets program på www.landsskuet.dk

Om Sporet
På Landsskuepladsen bliver sporet et demonstrations- og inspirations-spor, der på kort tid fører de besøgende gennem en lang række naturtyper og tilbyder forskellige aktiviteter.

Sporet indledes af en pileflet tunnel opført af kunsthåndværker Anne Mette Hjørnholm, herefter vil sporet bugte sig igennem Landsskuenaturen, som blev etableret for 16 år siden. Her er der etableret forskellige naturområder som overdrev, folde til får og køer, en sø, juletræsbeplantning og forskellige læbælter.

Det kan du opleve på Landsskuet
I disse rammer vil vi etablere mindst 10 oplevelsesstationer, med forskellige aktiviteter og informationer som relaterer til den pågældende biotop. Det kan være forskellige redekasser og bosteder, snitteværksted, siddepladser, fysiske aktiviteter, vildtremiser, foderpladser, Landart projekt, plantekendskab, kaninhøj, lysthuse, nytteplanter m.m.

Stationer vil være bemandede under større arrangementer af Landsskuets samarbejdspartnere (Natur og Ungdom, Frøsamlerne, Dansk Jægerforbund, Dansk Ornitologisk Forening, Herning Biavlerforening, Gamle husdyrracer, Herning Havekreds og 4H) og bliver ellers anskueliggjort ved infotavler og QRkoder som linker til årstidsbestemte informationer.

Seneste nyt fra Spor