Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Forårstur i Broby Vesterskov

Tidspunkt: Søndag d. 22. maj kl. 13-16
Mødested: Suserupvej 45, 4180 Sorø

Forårstur i Broby Vesterskov

DN Sorø indbyder til en spændende forårstur i Broby Vesterskov

Søndag den 22. maj 2016 kl. 13.00 – 16.00.

Der er afgang fra Suserupvej ved nr. 45, hvor der er mulighed for parkering. - Se også efter DN logoet.

Turen, der er på ca. 4,5 km, vil følge det autoriserede spor, og stoppe ved de seværdigheder, der er angivet i folderen. Derudover vil en ornitolog og en biolog supplere med observationer undervejs, ligesom DN medlemmet Børge Mortensen vil bidrage med sine egne helt personlige oplevelser fra egnen.

Alle er velkomne og tilmelding til arrangementet er ikke nødvendig. Det tilrådes at medbringe solidt fodtøj og evt. lidt at drikke undervejs. DN Sorø vil traktere med øl og vand som afslutning på turen.

Broby Vesterskov ejes af Stiftelsen Sorø Akademi, som har åbnet sporet for færdsel til fods. Der er udgivet en folder, som med kort og tekst beskriver sporets vej gennem skoven. I Sorø Kommune er der i samarbejde med de respektive lodsejere åbnet 11 sådanne spor.

Seneste nyt fra Spor