Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sporenes Dag den 10 juni sætter fokus på naturens nøglespillere

Organisationerne bag Spor i Landskabet arbejder hver især for at udbrede kendskabet til Danmarks natur. I år vil vi sætte fokus på bierne, og vi håber, at Sporenes Dag kan bruges aktivt for at gøre en indsats for bestøverne, der spiller en afgørende rolle for både natur og mennesker.

Vi håber at sporejere over hele landet vil arrangere ”bi-venlige spor” på Sporenes Dag den 10 juni. Hvis du og din sporgruppe vil være med til at støtte initiativet, så send en mail til jael@lf.dk. Vi sender bud efter en naturvejleder eller anden bi-ekspert, der på dagen kan vejlede og fortælle sporbesøgerne om bierne og deres betydning for natur og mennesker. Samtidigt håber vi, at de besøgende sammen med de bi-kyndige kan bygge bi/insekthoteller som efterfølgende stilles på sporene. Insekthotellerne kan også bygges af sten og grene, kvas og lignende, som placeres et stille sted langs sporet.

Derigennem kan vi sammen både udbrede kendskabet til bierne og hvad man kan gøre for dem, og i fællesskab give dem en hånd. 

Spor i Landskabet vil sørge for at udbrede kendskabet til initiativet nationalt og kan også hjælpe med at annoncere lokalt. Bare send os en mail så får vi sat det på sporet!

Seneste nyt fra Spor