Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Hornblæsende grønklædte personer med orange hatte og halsende hunde

Normalt ville de fleste gå af vejen ved mødet med en flok bevæbnede ensklædte personer, men sker det på en vandretur på et spor, er det sandsynligvis et jagtsselskab, du er løbet ind i. I det tilfælde er der ingen grund til nervøsitet. Læs om jagttraditioner og det vildt du har mulighed for at se på din tur på et Spor i Landskabet.
(Foto Peter Lassen Danmarks Jægerforbund)

Hils på en lykkelig jæger
Efterårsferien og efteråret er højsæson for jagten på de danske vildtarter. Der er derfor gode chancer for at støde ind i et jagtselskab på en vandretur på et spor netop nu, og du kan også risikere, at sporet er lukket enkelte dage på grund af jagt. Af hensyn til sikkerheden og en optimal afvikling af jagten er det vigtigt at respektere eventuelle lukninger af sporet. Andre steder er sporet åbent, mens der er jagt, og her er det bare at lette på hatten og hilse på de jægere, du møder. Og du kan roligt regne med et venligt svar, for jægere er nemlig lykkelige mennesker viser forskningen

Hornblæsning og kys i rumpetten
Der er mange traditioner knyttet til jagt. En af de mest kendte er den, jægeren bliver udsat for, efter han har skudt sin første sneppe. Det vender vi tilbage til, for der er også andre traditioner forbundet med sneppejagt.
Sneppen er en vadefugl cirka på størrelse med en agerhøne og med et langt spidst næb. Den vævre vadefugl bliver også kaldt for troldfuglen blandt jægere, og den er både omgærdet af stor mystik og eftertragtet at nedlægge. På grund af dens zig-zag flugt stiller det store krav til skytten at nedlægge fuglen. Skulle jægeren være dygtig og heldig nok til at få ram på en sneppe, gemmer han ”penselfjeren” som trofæ. Penselfjeren er den yderste håndsvingfjer på vingen, den er cirka to centimeter lang, og navnet kommer af, at de små spidse fjer tidligere blev brugt til pensler.
Når den stolte jæger nedlægger en sneppe, skærer han de yderste centimeter af sneppens næb og bruger den som holder til penselfjerene. Så ved du det, næste gang du ser en jæger med en lille fjer i hatten.
En gammel tradition foreskriver, at jægeren skal kysse sneppen i numsen, når han nedlægger sit første eksemplar af den eftertragtede fugl. Det er sjovest (for de andre jægere), hvis hun ikke ved, at de trykker den på maven, når kysset falder, og dermed sørger for, at kysset bliver ekstra saftigt.

Med hvad synes jægerne om at møde andre naturbrugere, når de er på jagt? Vi har spurgt Ole Roed Jakobsen, der er formand for Danmarks Jægerforbund
Naturen er vigtig for os alle med gode sanseoplevelser. Af hensyn til vildtets behov for ro til yngelpleje med videre, så ønsker vi Jægere ikke fri færdsel langs alle ledelinjer i landskabet såsom levende hegn, åer og lignende. Men det er vigtigt at give adgang til naturen relevante steder, hvor efterspørgslen er til det, og hvor folk har mulighed for at opleve varieret natur, som jægerne også er med til at skabe via de plantninger og den naturpleje, de iværksætter for at optimere jagtområderne for vildtet. Det gælder jo både for de herregårdslandskaber, mange finder smukke og interessante at besøge, men også i de gamle dyrehaver, der jo netop blev lavet med jagt for øje.

Hvad skal folk tænke over, hvis de møder et jagtselskab?
Der er ingen grund til at blive utryg eller bange. Vi i Danmarks Jægerforbund anbefaler netop jægerne at informere om, at der finder jagt sted. Men vi anbefaler ikke at lukke for publikums adgang under jagten. Ser folk, at jægerne står ”klar” med lukke-de geværer, bør man holde sig på god afstand, til man kan se, at jægerne ikke længere er skudklare. Herefter er det at vente 20-30 minutter til jægerne er færdige med denne del af jagten. Hvis man er heldig er der måske endda chance for at se noget af det nedlagte vildt og få en snak med jægerne.

Hvad hvis man vil vide mere om jagt?
Danmarks Jægerforbund har et landsdækkende korps af naturformidlere der kommer ud til arrangementer ganske gratis og fortæller om jagt. Derudover arrangerer vi publikumsjagter og giver mulighed for at opleve de kulinariske muligheder, vildtkødet rummer. Kig ind på www.jaegerfoebundet. dk og læs mere

Vidste du at jægerne har deres helt eget sprog, der kaldes for jægerlatin? Benene på en hare kaldes for eksempel for løb, mens de på fuglevildt kaldes for stænger. Øjnene på haren kaldes for lys og ørerne for löffler. Find flere jægerbegreber her

Kom ud på et spor her

Seneste nyt fra Spor