Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Halloween - Roelys eller græskarlygte? Spor viser dig vej til råvarerne

Vidste du at danskerne oprindeligt benyttede roe- og kållygter til at lyse op i efterårsmørket? Og at det først er de senere år, at græskarhovederne og Halloweenfejringerne er kommet til? Spor guider dig til at finde roer og græskar, og hvordan du laver en roelygte

Halloween venter lige om hjørnet, og de fleste kender traditionerne med græskarudskæringer og udklædninger adopteret fra den amerikanske højtid. Men hvor mange kan huske den gamle danske tradition, hvor man udskærer roe- eller kållygter for at oplyse efterårsmørket og skræmme uvelkomne væk? Fremgangsmåden er den samme: At udhule roen og stille et fyrfadslys ind i den lidt skræmmende lygte, og det er faktisk først de senere år, at traditionen for alvor er blevet overhalet indenom af græskarhovederne, der bliver sat ud i forbindelse med allehelgensaften, som falder ved udgangen af oktober.

”Den gamle danske tradition med at udskære roelygter er der sikkert mange, der kan huske fra deres barndom. Det er en gammel dansk efterårstradition, som falder stort set samtidig med Halloween og fordi supermarkederne har været meget succesfulde med at markedsføre græskarhovederne de senere år er der nok flere, der ikke kender den gamle roetradition så godt længere. Men hvis man gerne vil ud og opleve en hel mark fyldt med græskar, og købe et med hjem, kan jeg anbefale sporet ved Ribe mark,” siger Anders Torpegaard, projektleder for Spor i Landskabet, der i samarbejde med friluftsorganisationer og landbruget etablerer vandrestier i Danmark. Han fremhæver flere relevante steder at tage sine børn med ud, hvis man vil have mulighed for at finde roer og hellige sig den gamle oprindelige danske tradition.

To gode roespor
Et eksempel er roesporet ved Lungholm Gods ved Rødby på Lolland.

”Gæster er velkomne til at komme og gå en tur på sporet og besøge den nærliggende roemark ved Byhavevej. Høsten, eller roekampagnen som vi kalder den, er allerede godt i gang, og der er ryddet et spor i kanten af marken, som meget gerne må benyttes af interesserede. Herfra er folk velkomne til at plukke en roe eller to til en roelygte” fortæller landmand Knud Bram Knudsen.

En anden mulighed er sporet ved Hverrestrup bakker ved Aalestrup nordvest for Hobro i Nordjylland. Landmand Willy Christensen guider til sporet:

”Cirka fem kilometer fra Sporet ved Hverrestrup Bakker kan bilen parkeres på p-pladsen hvor Abildvadvej møder Boldrupvej. Herfra spadserer du cirka 200 meter ad Abildvadevej og drejer til højre. Herefter følger du markvejen ned mod den meget smukke Simested Å-dal, hvor roemarken vil dukke op på din højre hånd. Hvis du fort-sætter turen hele vejen rundt og holder mod højre kommer du helt op til roemarken. Du er velkommen til at tage en roe eller to med hjem til en roelygte” siger Willy Christensen.

Find i øvrigt inspiration til øvrige Spor i Landskabet her.

Over 100 års tradition
Traditionen med roe- og kållygter er kendt i Danmark tilbage fra begyndelsen af 1900tallet. Den er dog i de senere år blevet tvunget i baggrunden til fordel for Halloween-fejringerne, der også falder ved udgangen af oktober og oprindeligt begyndte som en gammel keltisk høst- og folkefest, der markerede sommerens afslutning. Her sætter man græskarhovederne ud for at skræmme hekse, genfærd og mørke magter væk. De skulle nemlig ifølge sagnet være løs denne aften. 

Sådan laver du din egen roelygte:

1.Skær toppen af roen. Herefter vender du den om, så den kan stå selv.
2.Skær roen over ca. ¼ længde fra toppen og gem denne ”hat”. Herefter skal roen udhules med en ske eller lignen-de værktøj indtil skalden er et par centimeter tyk og indtil hullet er stort nok til at der kan stilles et fyrfadslys ind.
3.Herefter kan man fra ydersiden skære huller til øjne, næse og mund. Pas på, hvis roen er hård, at gå forsigtigt frem.
4.Tag nu hatten og sæt tilbage ovenpå roen og vupti: En allehelgens-roe er færdig og klar.

Hvis du savner inspiration til madpakker at tage med pådin tur på roefangst giver voresmad dig her en lang række spændende muligheder

Seneste nyt fra Spor