Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Indvielse af Elvinesminde

På Naturens Dag åbnede formand for Landbrug og Fødevarer, Niels Jørgen Pedersen, et nyt Spor i Landskabet på sin ejendom i Thy.

På denne lune formiddag i starten af september, blev snoren til den nye vandresti ”Spore ved Elvinesminde” klippet til stroferne af Ludvig Holsteins ”Det lysner over agres felt”. I sin åbningstale lagde formanden vægt signalværdien i det nyåbnede spor på hans ejendom.

Vigtigt signal
På det seneste har debatten om fri adgang til de netop indførte randzoner raset i medierne. Regeringen forsøger ved lov at åbne randzoner langs søer og vandløb for offentligheden. For formandsparret er det et vigtigt signal at sende, at landbruget gerne åbner dørene, så folk kan opleve moderne danske landbrug anno 2012, men at det er forkert at tvinge landmænd til at gøre det.

Også formanden for Dansk Ornitologisk Forening, Egon Østergaard, lagde i sin tale vægt på den dialog mellem forskellige grupper i samfundet, som Spor i Landskabet skaber rum for.

En alsidig naturoplevelse
Hos Niels Jørgen Pedersen er det da også muligt at komme helt tæt på både et moderne landbrug og smuk natur. Sammen med hustruen driver han en bedrift med 200 jerseykøer og 650 hektar med alsidig planteavl. Sporet starter sporet helt inde på gårdspladsen og går langs både kornmarker, forbi gårdens vindmølle og gennem folden med de nysgerrige køer.

Efter en smuk udsigt over Vildsund fra bakkekammen, snor sporet sig langs den naturgenoprettede Sundby sø, hvor ornitologer har set ikke mindre end 113 forskellige fuglearter.

Smag på Naturen
I tråd med temaet for Naturens Dag: ”Smag på naturen” blev der serveret forfriskninger da vandrene var tilbage på gårdspladsen. Arla havde leveret nye produkter fra det lokale mejeri. Lars Ole Andersen fra Danmarks Jærgerforbund plukkede og tilberedte forskellige fugle på grillen. Der var smagsprøver på blandt andet and, gås og råge.

Seneste nyt fra Spor