Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Forår og dyreunger

Netop nu myldrer det af liv i naturen og der meldes om både gæslinger, ællinger og svaneunger i søer og vandhuller i det ganske land.

På sporet ved Baubjerg i Midtjylland er der f.eks. netop udklækket 7-8 små svaneunger, som du kan komme tæt på hvis du følger den smukke vandretur. På turen, der er cirka 5 kilometer lang kan du nyde den smukke udsigt fra det 87 meter høje Baubjerg, eller fra Møllebakken der er turens højeste punkt med udsigt til blandt andet himmelbjerget.
”Svanesøen” er turens højdepunkt rent oplevelsesmæssigt. ”Svanesøen” er egentlig en lergrav, men den har et meget rigt dyreliv. Der har således ynglet svaner lige fra først i 1980´erne med få års undtagelse. Et år havde svanerne 9 unger, som må siges at være usædvanligt, når man samtidig tager i betragtning, at der også det år var 2 andefamilier med henholdsvis 7 og 8 ællinger samt et blishønsepar med 6 unger.

I vandet er der gedder og allehånde smådyr. Af plantevækst omkring søen kan nævnes alm. fred-løs, vandranunkel og den ikke helt almindelige skjolddrager med de smukke himmelblå blom-ster. ”Svanesøen” er i mange år blevet brugt som udflugtsmål og undervisningsbiotop af den nærliggende skole. Der er nu opstillet en bænk, hvorfra man kan iagttage fuglelivet omkring søen.

Hvis du også vil ud og se på dyreunger kan du her finde et spor i nærheden af dig, der går forbi et vandhul/sø eller et vådområde, hvor der er chancer for at opleve de små dunede unger. Husk kun at se og ikke røre og holde hunden i snor på de spor, hvor det er tilladt at medbringe hund


Du kan også vælge at tage en picnickurv med og nyde den medbragte mad i de smukke omgivelser, få ideer til lækre madpakker på www.voresmad.dk

Seneste nyt fra Spor