Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Åbning af Landsskuesporet

Statsminister Helle Thorning-Schmidt stod for den officielle åbning af Landsskuesporet med en rosensaks.

»Der er meget, som ikke kunne lade sig gøre uden et stærkt Foreningsdanmark,« konstaterede en afslappet Helle Thorning-Schmidt, da hun indviede det særlige Landsskuespor på Landsskuet i weekenden.

Anne Mette Hjørnholm har bygget den tunnel, der starter sporet og tog imod statsministeren og viste hende en - lidt afkortet - tur rundt i Landsskuenaturen. Turen sluttede i den hytte af elm og lærketræ, som Frank Switzer med værksted i Stadil, har bygget på Landsskuet.

Model for nye Spor i Landskabet
Landsskuesporet er tænkt som et demonstrations- og inspirationsspor for etablering af spor andre steder. Men også i høj grad som et selvstændigt spor til formidling af naturen med udgangspunkt i Landsskuenaturens biotoper. Specielt under Landsskuet i juli måned er Landsskuenaturen inspirationskilde og formidlingssted for de mange besøgende. I forhold til at være inspirationskilde til nye spor er målgruppen især den halvdel af Landsskuets gæster, der bor på landet.

Oplevelser på tværs af interessegrupper
Initiativtagernes ønske er at lave et spor som formidler naturen for en bred målgruppe og giver mulighed for at videregive endnu flere og bedre naturoplevelser. Samt vise samspillet mellem landbruget, jægerne og den vilde natur. Et sekundært formål er at skabe netværk mellem de forskellige aktører i Landskuenaturen om et fælles, konkret sti-projekt.

Sporet er åbent hele året
Målgruppen for sporet er Landsskuets 50.000 besøgende, messegæster generelt hele året, udstillere på øvrige udendørsarrangementer som fx hestestævner, Grøn Institutionsdag og ikke mindst Hernings borgere og andre, der har lyst til gode naturoplevelser.

Sporet bugter sig igennem Landsskuenaturen, som blev etableret for 16 år siden. Her er der etableret forskellige naturområder som overdrev, folde til får og køer, en sø, juletræsbeplantning og forskellige læbælter.

Seneste nyt fra Spor