Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

På jagt efter nye oplevelser

Nu kan brugerne af spor i landskabets stier få sig en ekstra oplevelse på de nye jagtrelaterede spor. Danmarks Jægerforbund har netop fået plads i styregruppen bag Spor i Landskabet og opfordrer nu jægere landet over til at indgå i dialog om formidling af jagten gennem etableringen af nye spor.

Spor i Landskabet bidrager med en bedre dialog mellem friluftslivets udøvere og lodsejerne bl.a. ved en omfattende formidling af oplevelserne på sporene. Til hvert spor hører en folder, der beskriver det, brugeren kan se, høre og opleve langs ruten. Derudover findes der informationstavler og digitalformidling på ruterne.
Det er de frivillige, der vælger de formidlingstemaer, der har relevans lokalt. På den måde formår projektet at øge kendskabet til naturen og kulturen i det åbne land. Det er her, at jagtspor kommer ind i billedet.
Med jagtspor menes, at jægere kan være med til sammen med lodsejerne at anlægge trampestier af varierende længde, hvor det bliver muligt via informationstavler at fortælle om de mange tiltag, som jægerne gør i naturen i form af f.eks. anlæggelse af vandhuller, remiser, insektvolde, vildtagre, pleje af levende hegn, fodposer til levende hegn mv.
Det bliver også muligt at fortælle om yngleperioder, og hvorfor hunde skal være i snor, ligesom sporene kan være med til at vejlede færdslen i naturen og fortælle om størst mulig hensyn til faunaen. Med andre ord kan jægerne søge dialogen med brugerne
I Jægers oktober nummer kan du læse om det første deciderede Jagtspor i Landskabet, der anlægges ved Dalmose på Sydsjælland.

Seneste nyt fra Spor