Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Harmonikamusik på Sporene i Odderbæk-området i anledning 150-året fro Carl Nielsen

Musik, storke og højt humør på Sporenes Dag

Sporernes Dag 2015 bød på mange forskelligartede og gode oplevelser for både deltagere og arrangører.

På 11 spor rundt om i landet afholdte de lokale sporgrupper og andre interesserede flotte arrangementer, der viste, at sporerne kan give anderledes oplevelser i naturen. Der blev vandret, fortalt, sunget, afholdt konkurrencer, grillet og meget mere.

På sporet af Carl Nielsen
På sporet ved Odderbækken blev 150-året for Carl Nielsen fejret med sang og musik i det fri. Udover sopransang, kor og harmonikaspil, fortalte en lokal naturvejleder om områdets natur og landskab. Hele 90 deltagere var dukket op til arrangementet, der blev afsluttet med hygge og grill.

Kaffe fra Madam Blå
På sporerne ved Gammel Estrup og Kildemosen var der også arrangeret en guidet tur, begge steder med et kulturhistorisk tema. På Herregårdsmuseet Gammel Estrup gik turen forbi det restaurerede skovarbejderhus, en landarbejderbolig fra 1930’erne, hvor der også blev serveret kaffe fra den gamle Madam Blå fra brændekomfuret samt hjemmebagte småkager fra herregårdskøkkenet. På turen kunne man høre om herregårdsskovens historiske rolle for lokalsamfundet, og lodsejer Jørgen Vest fortalte om landbruget på og omkring Sporet.

Storkenæb på marken og storkeunger i reden
Ved Kildemosen skulle der løses en lille opgave undervejs. Deltagerne skulle derfor spidse ører, når der blev fortalt om kultursporerne i landskabet, der i området går hele 6000 år tilbage. De vilde blomster som vild kørvel, forglemmigej, stedmoder og storkenæb stod i fuldt flor og lyste landskabet op, mens lærken sang, og ikke mindst var der et kig til storkeungerne i Gundsølille.

Vi takker alle arrangører for deres flotte indsats til Sporernes Dag, og vi håber, at vi ses igen til næste år den tredje søndag i juni.

Seneste nyt fra Spor