Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Jul på sporene

Kom til julemarkeder og julestuer på sporene i november og december.

18. – 27. november: Børglum Kloster, Nordjylland
Børglum Kloster inviterer indenfor til årets julemarked med temaet ’Højt fra træet grønne top’.
Kom med til julemarked på Børglum Kloster. De to sidste weekender i november (inklusiv fredagene) byder vi indenfor til julemarked i de private julepyntede stuer.
Der er pyntet overalt på klosteret. Café Vognporten er dekoreret med julestemning i hjerter og gran, mens lys og et yndigt krybbespil er stillet op i klosterkirken. En hestetrukket karet kommer også til at køre rundt på området klar til at tage gæster rundt på en idyllisk tur i vinterlandskabet.
Se mere på Facebook

26. november - 23. december: Gammel Estrup, Østjylland
Der holdes jul på Herregårdsmuseet Gammel Estrup i hele julen. På museet kan du holde jul som i 1930, smage julebag, købe juletræer og meget andet.
Se mere på www.gammelestrup.dk

3. – 11. december: Bundsbæk Mølle, Vestjylland
Kom til ’Jul på Bundsbæk Mølle’ d. 3.-4. og 10.-11. december.
Årets historiske tema bringer gæsterne tilbage til brydningerne mellem gammelt og moderne i 1920’erne. Den gamle landlige jul får nye traditioner fra byerne og fra udlandet, traditioner de færreste kan forestille sig jul uden i dag.

Bundsbæk Mølle vil traditionen tro være smukt dekoreret med julelys og gran-guirlander. Der er masser af aktiviteter børnene kan prøve, mens forældrene går på opdagelse blandt de mange boder med kunsthåndværk og smukke juledekorationer - eller bliver sat i sving af den skrappe møllerkone. Den gamle købmandshandel og laden på møllen er spækket med smagsprøver på lækre juledelikatesser
Se mere på www.levendehistorie.dk

10. december: Kalø Økologisk Landbrugsskole, Østjylland
Den 10. december 2016 kl. 10 åbner Kalø Økologisk Landbrugsskole dørene til årets hyggeligste julemarked for hele familien. Der er rig mulighed for at anskaffe sig den perfekte julegave i de mange stande med økologiske, lokale og bæredygtige produkter og specialiteter.
Skolen inviterer indenfor i varmen til at nyde et godt, juleinspireret måltid mad produceret af egne råvarer i eget køkken.
I løbet af dagen vil der være mulighed for at deltage i en bred række aktiviteter og arrangementer, såsom lækker live musik og spændende nissesafari!
Der vil naturligvis være fri entré til julemarkedet
Se mere på Facebook

17.-18. december: Præsteskoven-Skjørringe-Virket Sø, Falster
Skjørringe Gods holder juletræssalg. Der er mulighed for at komme ud i skoven og vælge og fælde dit eget juletræ. Vi har en bevoksning beliggende ved fast vej og meget tæt på den offentlige vej. Her kan du parkere, gå ud i bevoksningen for at finde lige det rette træ til dig og din familie. Når træet er valgt kan du bruge egen medbragt sav og ellers har vi også mulighed for at give dig en hånd. Herefter netter vi træet for dig og så skal træet bare med hjem i stuen.
Se mere på www.skjoerringe.dk

Seneste nyt fra Spor