Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Naturens Dag søndag d. 11. september.

På søndag afholdes der landet over Naturens Dag med spændende aktiviteter for hele familien.

Naturens Dag er en årlig begivenhed den 2. søndag i september, hvor lokale naturnørder og ildsjæle landet over arrangerer gode naturoplevelser for hele familien. Formålet er især at få børn ud i naturen, da undersøgelser viser, at børn kun er halvt så meget ude i naturen, som deres bedsteforældre var, da de var børn. Naturens Dag skal være med til at vise både voksne og børn, at der er masser at lave udenfor.

Se slængende sæler eller snit din egen træske.

På Naturstierne i Køng Sogn ved Avnø Naturcenter på Sydsjælland kan du opleve sælerne, der slænger sig ude i fjorden. Husk en kikkert, da man kan være heldig også at se den store havørn. Læs om hele arrangementet på
http://tur.dn.dk/naturens-dag-soendag/17068

På Sporet ved Gl. Estrup kan du lære at lave husflid med naturens egne materialer. Der tændes op brændekomfuret i Skovarbejderhuset og inviteres inden for til træsnitning. Læs om hele arrangementet på
http://tur.dn.dk/naturens-dag-soendag/17091

 

Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet står bag Naturens Dag, som er støttet af Nordea-fonden.

Seneste nyt fra Spor