Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sporet ved Gråsten Nor

Natursti på Ærø, 4 km vest for Marstal.
Sti på 8 km

Velkommen til sporet ved Gråsten Nor på Ærø. Den afmærkede rute er ca. 8 km lang. Turen kan afkortes ved at følge de røde pile på tværs af Noret umiddelbart nord for flyvepladsen. God tur.

Gråsten Nor er med sine godt 700 tdr. land det største sammenhængende engområde i Fyns Amt. Noret var oprindeligt et stort, fladvandet havområde. I 1856 blev det inddæmmet og tørlagt, da man anlagde dæmningen fra Grønnæs til Kragnæs. Noret adskilles fra Østersøen af Drejet, et naturligt marint forland. Gråsten Nor består i dag af dyrkede marker, mindre moser og græsningsenge, som oversvømmes vinter og forår. Herregården Gråsten, der tidligere lå ved Noret, er opkaldt efter en stor, grå sten, der blev bortsprængt og formentlig brugt til bygningen af herresædet. Her var 16 bygninger og fire haver, heriblandt en tornehave. Husmandsstedet Tornehave er opkaldt efter denne. Gråsten er faktisk det samme som det sønderjyske Gråsten, for indtil 1864 hørte Ærø til Gråsten amt. Herregården Gråsten blev siden hen flyttet til det sønderjyske, hvor den ligger den dag i dag.

1. Rovfugle, sangfugle og planter
Sporet starter ved p-pladsen, hvor der er opstillet en informationstavle. Her har du har mulighed for at læse mere om de rovfugle, sangfugle og planter, der er mulighed for at se i Noret. Du kan også starte ved P-pladsen til Naturcentret - pkt. 6.

2. En "stengnavende" frø
Gråsten Nor har store bestande af padder, bl.a. springfrø og grøn frø. I de senere år er der blevet færre af dem, fordi sænkningen af grundvandet udtørrer deres tilholdssteder. Springfrøen ses i engene, hvor den søger efter insekter. Den kommer kun til vandhullerne i det tidlige forår for at lægge æg. Den grønne frø kan høres i maj og juni på over én kilometers afstand. Det lyder, som om den "gnaver" sten. De grønne frøer holder til i Norets vandhuller. Også krybdyrene er godt repræsenteret i Noret. Man kan se både markfirben og almindelige firben, samt stålorm og snoge. Man behøver ikke at frygte for hugorme - de findes ikke på Ærø.

3. Havfugle
Fra dæmningen har man en god udsigt over vandet. Her er opstillet en informationstavle med nogle af de mange havfugle, man kan se herfra.

4. Ynglefugle ved vandhullerne
Det fugtige Nor tiltrækker mange fugle i deres yngleperiode, og det er desuden en vigtig rasteplads om foråret og efteråret for en lang række trækfugle. Ved at foretage en afstikker fra sporet har du mulighed for at læse mere herom på informationstavlen.

5. Kragnæs jættestue
Området ved Gråsten Nor har altid tiltrukket mennesker. Her findes bl.a. bopladser fra ældre stenalder (ca. år 5000 f. Kr.). Ved at gøre en kort afstikker fra sporet, kan man besøge jættestuen i Kragnæs. Jættestuen er fra yngre stenalder (ca. år 3200 f. Kr.). Højen er 17 m i diameter og 2,5 m høj. I kammeret er der 15 bæresten og 5 overliggere – nogle vejer omkring 10 tons.

6. Ærø natur- og energiskole, Drejcentret
Naturcentret er indrettet med udstillings- og undervisningsfaciliteter. Herfra arrangeres ture ud i Noret og naturen omkring Drejet. Drejskoven er på 12 ha. Den blev plantet i 1917 og er i dag statsskov. Ved Drejet er der rastepladser og en god badestrand. Desuden er Drejet et yndet mål for lystfiskere. Her findes mange spændende fortidsminder, bl.a. voldanlægget fra omkring 1330, der ses tæt ved toiletbygningen.
Lidt længere rundt langs Drejet kommer man til Skt. Alberts Kapel. Sagnet fortæller, at kirken skred i havet under præstens prædiken, og han og det halve sogn druknede. Men kirken står her endnu! Omkring kapellet er volde fra 700-tallet. De er en del af de mange forsvarsværker, der blev bygget i Danmark på den tid.

7. Maj-gøgeurt
På græsningsengene vokser mange forskellige urter. Lige netop her blomstrer hvert år mellem 20-25.000 blomster af den fredede maj-gøgeurt. Af sjældne planter i Noret skal også nævnes den udrydningstruede engensian.