Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Skovsgaard - Landbrugssporet

Natursti ved Skovsgaard Gods, 13 km syd for Rudkøbing.
Sti på 2 km

Sporene ved Skovsgård - Landbrugssporet ligger ca. 13 km syd for Rudkøbing. Fra Lindelse køres mod øst til Hennetved, hvorfra der er skiltning til Skovsgaard. Adresse: Kågårdsvej 12, Hennetved, 5900 Rudkøbing

Landbrugsporet er ét af de 5 spor på Danmarks Naturfonds økologiske gods Skovsgaard på Langeland. Ruten er ca. 2 km og afmærket med røde trekanter. Rigtig god tur!

1. Sporet starter ved Landbrugshaven, hvor nogle af principperne for Skovsgaards økologiske landbrug demonstreres. Se informationstavlen. Prøv ved hjælp af tegningerne bagerst i folderen at bestemme afgrøderne langs landbrugssporet. Køresporene i markerne bruges af traktoren når der harves ukrudt.

2. De 25 vandhuller på Skovsgaards marker har tidligere været brugt som drikkested for markens kreaturer. Vandhullet er forstærket på 3 sider med en lodret stensætning så køerne ikke trådte brinkerne ned. Den fjerde side er svagt skrånende så kreaturerne kunne komme ned for at drikke. I 1990’erne er 20 af vandhullerne blevet restaureret ved hjælp af midler fra Fyns Amt. Skyggende træer og buske er fældet og slam er fjernet så der igen kommer lys, ilt, liv og omsætning i vandhullet. Endvidere er der udlagt en 10 m bred dyrkningsfri zone omkring vandhullet og drænvandet fra markerne er ført uden om vandhullet for at undgå næringsstoffer fra markerne.

3. Sporet fortsætter over jorddiget bevokset med et gammelt levende hegn. Ved overgangen ses en flere hundrede år gammel ask der har været stynet dvs. blevet beskåret for topgrene til brug for gærdsel. De levende hegn giver læ til markerne og begrænser udtørring. Hegnene indeholder ca. 25 forskellige buske og træer og en stor artsrigdom af dyreliv. Mange insektarter lever af skadedyr, som findes på marker, hvor der ikke sprøjtes. På den måde hjælper hegnene den økologiske produktion.

4. Dette vandhul er ikke blevet oprenset. Bladfaldet fra træerne og træernes skygge betyder, at vandhullet bliver overgødet og mørkt så vandplanter ikke trives. Resultatet er et vandhul med dårlig vandkvalitet, meget lidt ilt og ringe biologisk omsætning.

5. Vandhullet er nyt. Det er gravet til gavn for dyrelivet og lagt netop her, fordi gamle kort viser, at der for mange år siden lå et vådområde her.

6. Maskebjerg og de omkringliggende bakker er nogle af de tusinde »hatbakker«, som Langeland er kendt for. De er dannet ved aflejringer i bunden af søer i istidens gletsjere. Hovedgårdshegnet syd for bakken skilte herregårdsjorden fra fæstegårdenes marker. Fæstebønderne betalte leje for deres gårde ved at udføre arbejde (hoveri) på herregårdsmarken. Syd for hegnet ses en meget dyb drængrøft. Den afvander ca. 2000 ha. agerjord til Påø Bæk der løber gennem
Skovsgaards enge.

7. Det lille vandhul er så lavvandet, at det hurtigt varmes op om foråret. Det giver gode livsbetingelser for dyr som f.eks. springfrøer, hvis æg udklækkes i det lune vand.

8. Dette vandhul hedder fra gammel tid Vognvaskerdammen. Den skrånende side af dette vandhul er brolagt, så hestevogne og redskaber kunne køres ned i vandhullet til vask når markarbejdet var færdigt. Vandhullet er ét blandt flere vandhuller på Skovsgaard, hvor klokkefrøer udsættes.

9. Det store asketræ er splintret af et lyn. Det skete en meget tør sommer, hvor kun den inderste del af stammen var fugtig nok til at lede lynet. På en brøkdel af et sekund fordampede flere hundrede liter vand inde i stammen - BANG!
Markvejen fører tilbage til Skovsgaard.