Vi bruger cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.
Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sporet ved Bjerrely

Natursti ved Tanderupkær, 10 km sydvest for Herning.
Sti på 4 km

Sporet ligger ca. 9,5 km sydvest for Herning. I Snejbjerg (vest for Herning) køres der mod Tan-derupkær (lysregulering). Fra Tanderupkær køres der ad Bjerrevej til Bjerrely fiskesø, Bjerrevej 55 (ca. 3 km fra Tanderupkær). Sporet ved Bjerrely starter her. Den afmærkede rute er 3,5-4 km lang. God tur.

1. Bjerrely fiskesø
Søen er en af de smukkest beliggende søer med løv og granskov omkring de sandede gangstier. Der er små indhug i vegetationen, hvorfra enhver kan fiske. Den unikke natur samt stilheden og det rige fugleliv giver de bedste muligheder for at få en god naturoplevelse. Søen er opstået i 1950’erne i forbindelse med brydningen af brunkul. Den er ca. 3 tdr. land stor og 7-8 meter dyb. Søen har naturlig vandtilførsel fra underjordiske kilder og er dermed uhyre ren.

2. Fyr- og grantræer
Hele denne strækning er tilplantede kultipper, fortrinsvis fyr- og grantræer.

3. Sø uden dyreliv
Dybt nede i det tidligere brunkulleje ligger nu en klarvandet sø med masser af plantevækst – fortrinsvis pileurt. Enkelte birketræer står næsten med "fødderne" i vand. Vandet er så fuld af svovl, at intet dyreliv kan trives her. På den sydlige skråning vokser lyng og rensdyrlav, der tåler tørke. Det gule sand på nord siden er uden plantevækst, men man kan se spor efter både ræv, rådyr og harer.

4. Bjergvandring
Det kræver lidt benarbejde at forcere den græsklædte skråning her. Belønningen er den enestå-ende udsigt over landskabet og det ørkenagtige område, hvorfra der tidligere blev hentet tusin-der af tons brunkul, Produktionen blev indstillet i midten af 1950’erne, men arbejdspladserne synes at være forladt for blot få dage siden!

5. Smuk udsigt fra sandgraven
Fra sporet er der en storslået udsigt over en 30 meter dyb kløft, der er en gammel sandgrav. Den er delvist tilplantet med graner, men flere steder kan man se selvsåede træer og buske som birk og gyvel. Nærmest udsigtspunktet er kløften ørkenagtig med en lav vegetation af mosser og for-skellige græsarter. De mange fuglestemmer vidner om at både bogfinke, sangdrossel, lærke, musvit og blåmejse holder til her. På skråningen kan man finde spor, der viser, at ræven har sin gang i området.

6. Økologisk landbrug
Landmanden har valgt at drive gården økologisk. Det vil blandt andet sige, at han ikke må bruge kunstgødning og sprøjtemidler på sine marker, og at alt dyrenes foder er dyrket økologisk. Halvdelen af de 110 ha er udlagt til græsning til gårdens 130 jerseykøer. For at udnytte jorden bedst muligt og ikke udpine den laver landmanden sædskifte, det vil sige, at når køerne har græsset på marken i to år, vil landmanden i en årrække dyrke etårige afgrøder, som korn og ær-ter på arealet. Derefter udlægges området igen til græsning. Landmanden har i 2001 bygget en ny løsdriftsstald med en malkekarrusel. Gården mod syd.

7. De smukke læhegn
Sporet følger det blandede læhegn mad egetræer, lind, røn og æble. Her i Vestjylland har man altså været nødt til at beskytte den opdyrkede hede mod sandflugten, hvilket betød, at der blev plantet hundredetusinder af hvidgraner som læhegn. Nu bukker mange under på grund af alder-dom, og flere landmænd vælger at nyplante med forskellige løvtræer og -buske. Vestjylland får dermed mere og mere præg af løvskov. De blandede hegn skaber levesteder for mange fugle og andre vilde dyr. Her langs hegnet kan man for eksempel se spor efter rådyr.