Vi bruger cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.
Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sporet ved Dejbjerg Præstegårdssø

Natursti ved Dejbjerg, 10 nord for Skjern.
Sti på 1,5 km

Velkommen på Sporet ved Dejbjerg Præstegårdssø

Den afmærkede rute er 1,5 km og giver nem adgang til Dejbjerg Plantage. God Tur!

1. Dejbjerg Præstegårdssø
Lokaliteten fungerede indtil 1922, hvor menighedsrådet købte stedet, som hovedbygning for herregården Dejbjerglund. Godset var i 1500- og 1600-tallet ejet af den adelige Skram-slægt. I kirken kan slægtens herskabsstole fra 1614 stadig ses. Der var en række fæstegårde under hovedgården, men kilder tyder dog på, at studedriften var den vigtigste indtægtskilde. Rundt om den gamle bygning var der volde, hvilket tydeligst ses fra syd. I 1921 brændte avlsbygningerne, som lå på arealet mellem asfaltvejen og stuehuset. Bygningen, som den fremstår i dag, er opført i 1850 af godsejer F.C. Drejsler. Da det i dag fungerer som privatbolig for præstefamilien, henstilles der til at holde passende afstand.

2. Løvskoven
Løvskoven rundt om præstegården er et udtryk for, at godsejerne tilbage i tiden ønskede en smuk beplantning omkring herregården. Dette var usædvanlig, da der før 1900-tallet praktisk talt ikke var træer ved gårdene i Vestjylland.

3. Egekrattet
Egekrattet ved Dejbjerg var ifølge Dalgas (omkring 1880) næsten 60 ha stort, men nu er der kun ca. 3 ha tilbage. Krattet består hovedsagligt af vintereg, der er en oprindelig træart, som vokser i Midt- og Vestjylland. Derudover findes også den almindelige stilkeg i skoven. Spredt i plantagen findes enkelte træer eller grupper af vintereg, der er rester af den tidligere egeskov. I egekrattet er der en bevoksning af ørnebregne, som er sjælden i Vestjylland. Om foråret ses anemoner, liljekonval, majblomst og om sommeren ses almindelig kohvede med sine fine hvidgule blomster i mængder.

4. Skovens Fugle
I egekrattet finder vi almindelige fugle knyttet til løv- og blandskov. I området ved præstegården er der stor flagspætte og grønspætte, samt spætmejse, træløber og sumpmejse. I skoven yngler musvåge, spurvehøg, duehøg, og der er et eller flere ynglepar af ravn. Desuden ses topmejse, dompap og rødstjert i området.

5. Præstegårdssøen
Præstegårdssøen blev etableret ved en kunstig opdæmning. Søen har muligvis fungeret som mølledam for en mindre vandmølle. Der er fundet en møllesten i området. I 1600-tallet erstattedes denne mølle med Bundsbæk Mølle mod øst. Søen har sandsynligvis også fungeret som karpedam, så herskabet på godset kunnet få fisk at spise.

6. Dejbjerg
Området har været beboet i årtusinder. De ældste indikationer, der er fundet, er stenalderøkser og bronzealderhøjene. I og omkring landsbyen er der fundet mange arkæologiske fund fra vikingetid og jernalder - heraf er de vigtigste de to pragtvogne fra ca. år 0, som står på Nationalmuseet. Andre fund er udstillet i Dejbjerg Jernalder Museet.

7. Studefolden
Igennem århundreder drev datidens cowboys, “studedriverne”, kvæg og andre husdyr ned til markederne i Nordtyskland. Drivvejen gik lige igennem Dejbjerg. Når der var brug for hvil, anvendte de studefolden til at holde styr på flokken natten over.

8. Dejbjerg Plantage
Store dele af Dejbjerg Sogn var indtil 1800-tallet dækket af hede. I dag er Dejbjerg Hede ml. Lem og Hanning det største tilbageværende areal. I starten af 1900-tallet opkøbte Hedeselskabet 400 ha. Hede, som blev tilplantet. Træerne blev bl.a. plantet af tugthusfanger fra Horsens Tugthus. De boede om sommeren i fangekolonien ved det nu gulmalede Gedhus, som husede den ledende fængselsbetjent. Det meste af denne vestlige del af plantagen er dog plantet i 1950’erne efter en stor skovbrand. I dag ejes området af Løvstrup Plantage, som er et lokalt aktieselskab.

9. Dalgas-stenen
En mindesten for Enrico Dalgas, der var grundlægger af Det Danske Hedeselskab. Stenen er rejst af Bølling Nørre-Herreds Landboforening i 1897.

10. Grundlovsfest
Den, i sin samtid, kendte Dejbjergpræst Hans Pedersen, startede sammen med afholdsforeningen Blå Kors grundlovsfejringer ved søen. Præsten var kendt for sine artikler i aviser og små bøger “Sådan er der så meget”. Han virkede i sognet gennem 40 år (1927-1967). Karle og piger fra en stor del af Vestjylland cyklede til festerne, som var alkoholfrie, men hvor der bl.a. blev danset og sunget. Kendte personligheder holdt grundlovstalen. 

11. Dejbjerg Kirke
Rundt om kirkegården ligger et komplet stendige. Gravene er efter traditionen organiseret, således at sognebørnene bliver begravet geografisk efter deres ejendoms placering i sognet. Rakkergravene, var et område forbeholdt rakkerslægterne, som blev opfattet som urene og uærlige. I tårnrummet ses ligeledes rakkerbænkene. Rakkerens arbejde bestod i at flå selvdøde dyr og hjælpe bødlen med eksekveringen af dødstraf m.m. Kirken er romansk fra 1100-tallet med et senere gotisk tårn. Kirken er normalt åben for besøgende i dagtimerne.

12. Dejbjerg Kirkeby
Indtil starten af 1900-tallet lå her kun kirken og herregården. Men i forhistorisk tid har der været mange bebyggelser på stedet. Bl.a. blev der i jernalderen udvundet jern af myremalm. I stendigets nordside kan der ses eksempler på slaggeklumper, restproduktet fra jernovnene. Læs evt. mere på skiltet ved kirken.