Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Dybdalsporet mellem Rands og Gårslev

Natursti ved Gårslev, 11 km nord for Fredericia.
Sti på 1 km

Velkommen til Dybdalsporet

Naturen

Dybdal er en utrolig flot landskabsmæssig perle, der som en lille ådal, en smeltevandsdal fra den seneste istid, snor sig igennem landskabet. En biologisk ø midt i et hav af opdyrkede landbrugsarealer.

Midt i dalen findes en helt unikt naturtype, nemlig en ellesump, som er en meget sjælden naturtype i Europa. Den kan også betegnes som: ”Skønhed i forfald”. Her råder kun naturen.

Ellesump

Dalen består af et overdrev, som er den øvre, tørre del. I bunden findes kæret, som er vådområde. En procent af Danmarks jord består af overdrev, men 30 pct. af vore planter vokser her. Overdrev er et græsareal, som i dette tilfælde ikke har været gødet gennem længere tid. Dette bevirker, sammen med afgræsning, at der opstår gode vækstbetingelser for mange spændende planter.

Et kær kan enten være et ”rigkær” eller et ”fattigkær”. I Dybdal findes et rigkær, som betyder, at kæret her får vand fra ”neden”, mens et fattigkær kun får vand fra ”oven”. Fordi det er et rigkær, kan man være heldig at se orkideer. Orkideerne er naturligvis fredede og må derfor ikke plukkes eller fjernes.

I tilfælde af, at området ikke bliver afgræsset, vil stedet hurtigt blive tilgroet af blandt andet brombær, pil og tjørn, som vil skygge for de flotte og sjældne orkidéer. Man vil derfor ofte se græssende kvæg på engen.

Historisk

I Dybdal er der tre matrikler, som i dag ejes af beboerne til det eneste tilbageværende hus. 

Sagn og overtro

Der findes flere sagn om overtro fortalt i ”Gårslevbogen”. Bl.a. den om konen, der en morgen kom gående forbi højen på Klemmens Mark tæt ved Dybdal på Gårslev Mark. Her ser hun en dynge høvlspåner, som hun fylder sit forklæde med. Da hun har gået lidt, synes hun, de bliver for tunge og kaster dem fra sig. Men da hun så kommer hjem, ser hun, at der stadig hænger et par stykker på forklædet, og nu er de blevet til det pure guld. Hun fortryder naturligvis, at hun har kastet dem bort og skynder sig tilbage for blot at se, at de nu er væk.

1. Planteliv

I de fugtige enge omkring vandløbet i bunden af ådalen vokser der flere slags orkidéer, som er fredede og ikke må plukkes eller fjernes!!

Maj-gøgeurt og Skovgøgelilje vokser der med sikkerhed, og der er muligvis også Kødfarvet-gøgeurt. Der findes også timian, som gror vildt. Visse steder er der også lyng og skovjordbær, igen et bevis på, at her ikke bliver gødet. I kæret findes også lysesiv, hvorfra man i gamle dage brugte marven som væge til olielamper.

En anden vækst, som findes på stedet, er djævelspid, hvortil der knytter sig en sjov historie, der går ud på, at Gud og Fanden sloges om planten og rykkede i hver sin ende. Som resultat ses en rod, der er skåret over.

På de stejle bakkeskråninger er der registreret 17 forskellige slags vokshatte, der er karakteristiske for særligt værdifulde overdrev. Vokshatte er farvestrålende svampe, der hverken tåler omlægning eller gødskning, og først vil etablere sig efter måske 100 års uafbrudt afgræsning. På overdrevet finder man også vildtvoksende kamgræs. Visse steder er der også lyng og skovjordbær, igen et bevis på, at her ikke bliver gødet.

Udsigtsbænk

På bænken her kan man sætte sig og nyde roen og den flotte udsigt over engareal og bakker.

2. Rigt fugleliv

Den første træk-sangfugl, der kommer til landet, er gransangeren, hvis karakteristiske ”tjiff tjaff” tydelig høres her. (tjiff-tjaff er også det engelske navn for gransangeren).

Jernspurv, sangdrossel og gulspurv er også typiske fugle i Dybdal foruden en hel del rovfugle.

3. Dyreliv

I Dybdal findes et rigt dyreliv bestående af: råvildt, hare, ræv og sandsynligvis også grævling. Ræve overtager ofte grævlingers huler.

Ønsker man en ”rundtur” fortsættes ad Randsbuen videre ad Nebbegårdsvej til Herredsvej, hvor man drejer til venstre og rammer sporet ved Metteshøj.

Turen kan kombineres med stierne ved Rands Fjord og/eller Pindstien.

Rutekort

Sporfolder

Kontakt lodsejer