Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sporene ved Ejstrupholm og Thorlund

Natursti ved Ejstrupholm, 13 km nordøst for Brande.
To stier på 3 og 4,4 km

Velkommen til Sporene ved Thorlund og Ejstrupholm

Sporene ved Thorlund og Ejstrupholm består af to rundture, bundet sammen af en trampesti. Den gule rute ved Ejstrupholm er små 3 km lang og den blå rute ved Thorlund er 4,4 km. Tages kun den lille sløjfe er der 1,9 km.

Sporene kan kombineres til én samlet tur - tag begge spor og brug forbindelsesvejen frem og tilbage. Turen er godt 11 km. For de der ønsker en længere tur, kan man parkere ved Brugsen i Ejstrupholm og følge cykelstien til Thorlund tage forbindelsesvejen via Uffe Bies landbrug til Sporet ved Ejstrupholm og derfra følge vejen tilbage forbi fjernvarmeværkets solfangeranlæg og ind til byen. Turen er godt 11 km.

Der er mulighed for parkering ved begyndelsen af begge spor.

SPORET VED EJSTRUPHOLM -GUL RUTE
Nye udfordringer i landdistriktet
Ejendommen var tidligere et traditionelt familielandbrug med alsidig drift. I dag er dele af jorden solgt fra, og driften er miljøvenlig for at beskytte grundvandet. Der udføres nøje grundvandsovervågning i området for at sikre fremtidige drikkevandsressourcer af høj kvalitet. Der anvendes reduceret kvælstof, sprøjtefri randzoner og rajgæs som efterafgrøde for at binde kvælstof. Endvidere er der gennemført en 20-årig udtagning af agerjord med plantning af en robust og alsidig løvskov på ca. 10 ha. Under december-orkanen i 1999 blev en mindre, ældre rødgranplantage ødelagt, og her opelskes også ny løvskov. Sporet snor sig gennem ageren og den nye skov. Langs sporet har ejeren opsat særlig information om fortidsminder m.v.

1. Informationscenter
I de tidligere driftsbygninger var der over en periode indrettet en gårdbutik - Den Blå Butik - hvorfra der solgtes antikke møbler. Butikken er nu lukket. Ved parkeringspladsen - hvor sporet begynder og ender - er der i en del af de tidligere driftsbygninger etableret et informationscenter om skovrejsning og arkæologiske udgravninger.

2. og 3. Bronzealderhøje
Sortehøj er den største af de to fredede gravhøje på ejendommen. Oprindeligt var her syv høje, hvoraf flere endnu anes som svage forhøjninger i marken. Størrelsen antyder, at det er høje fra bronzealderen - ca. 1800-500 f.Kr.
Et bronzekortsværd på 38 cm fra ca. 1300 f.Kr. er fundet ved en af de sløjfede høje. Under Anden Verdenskrig havde tyskerne indrettet en kanonstilling og luftmeldepost på Sortehøj. Efter krigen blev højen restaureret, og en mandskabsbarak nedenfor blev fjernet.

4. Sløjfet gravhøj
På dette sted kan man tydelig se resterne af en overpløjet gravhøj i det nordlige tjørnehegn.

5. Alléen af seljerøn danner landskabsskel
Fra vejgaflen kan man se den 75 år gamle allé. Den angiver en deling af området i en »god« nordøstlig del med typiske, danske tjørnehegn i skellene og en »mager« sydvestlig del med hegn af hvidgran. Sporet ligger på overgangen mellem de plane hedesletter mod vest og det varierede istidslandskab med bakker og søer mod øst. Derfor varierer jordbunden meget indenfor et lille område. Materialerne i overfladen er bragt til området af isen, smeltevandsfloder eller vinden under og efter den sidste istid, der sluttede for ca. 12.000 år siden.

6. Stenalderboplads
Inden plantningen af den nye løvskov undersøgte Horsens Museum området for fortidsminder. Museet afdækkede bl.a. stolpehuller og gruber fra stenalderhuse. Grundplanen fra et stenalderhus er »optegnet« ved markering af de fundne stolpehuller. I informationscentret i gårdens driftsbygninger findes der uddybende oplysninger om fundet.

7. Shelters og Bålhytte
Det er gratis at bruge shelterne og bålhytten. Den eneste betingelse for at bruge dem er, at man skal rydde op efter sig selv. I forbindelse med de hvide driftsbygninger er der et toilet som man må benytte. Shelterne og bålhytten er bygget for nylig. Middags-, morgen- og aftensmad, kan man lave i bålhytten, hvor der er en grill. Husk kul. Shelterne må frit bruges til overnatning ude i den fri natur.

SPORET VED THORLUND - RØD RUTE
8. klasse på Ejstrupholm Skole har i samarbejde med lokale lodsejere udarbejdet folderteksten og illustrationerne til den blå rute i marts 2012. Blå rute har sit udgangspunkt ved landsbyen Thorlund.

1. Egernet - Sciurus Vulgaris betyder, ”sidder i skyggen af sin egen hale”
Egern bor primært i træer, hvor de bygger reder til deres unger. Egernet spiser også tit i træerne, og nedenfor træet kan man se de afgnavede rester af kogler.
Når egernet gnaver en kogle holder den om koglen med forpoterne for hurtigt og nemt at kunne vende og dreje koglen. Det river skællene af koglen for at komme ind til frøene, og derved får koglen sit lidt flossede udseende.
Egernet samler et vinterforråd af nødder, svampe, bog og agern, som det gemmer i jorden og i revner i træer. Derudover spiser egernet planter, til tider insekter og æg fra fuglereder.
Egernet er et lille hurtigt dyr, og dens værste fjender er skovmåren, ræv, husmår og kat. Egernet er et aktivt dyr om dagen, og derfor et dyr, man tit vil støde på, selvom det kan være lidt sky.

2. Datidens mobil
I gamle dage i St. Thorlund var der et cementstøberi. Når støberiet manglede sand, hejste de flaget op i flagstangen. På Dannebrogsgården i nærheden, havde de rigeligt sand, da der på deres jorde lå en grusgrav. Når flaget gik til tops på cementstøberiet, vidste man på Dannebrogsgården, at der skulle hentes sand. Hesten spændtes for vognen, og sandet blev kørt til støberiet. Flaget ville i dag svare til vores moderne teknologi: mobil og internet.

3. Fiskehejre
Fiskehejren findes i skoven ved sumpede steder som moser, tørvegrave og sandgrave. Folkene i St. Thorlund er så heldige, at otte fiskehejrer har valgt at bosætte sig i trætoppene i nærheden af ådalen. Fiskehejren har sin rede helt oppe i toppen af nåletræerne. Træerne begynder stille og rolig at visne, fordi fiskehejrens ekskrementer er så kraftige, at de går ud. Fiskehejren spiser ikke kun fisk, den spiser også frøer, muldvarper og andre små dyr. Om morgenen flyver fiskehejren ud for at fange fisk i søer og vandløb i nærheden. Fiskehejren lægger 3-6 blågrønne æg i februar. På sporet kan se fiskehejren, og måske være heldig at finde nogle af de æg, som er faldet ned fra trætoppene. Når fiskehejren er fuldvoksen, er kroppen samme størrelse som en høne. Dens lange ben og store vinger gør, at den ser meget større ud og minder om en stork. Fiskehejren kommer til Danmark i det meget tidlige forår

4. Piletræet og koen
På turen rundt kommer man til en fugtig eng. Husk gummistøvler, for her er vådt. Her passerer sporet et gammelt piletræ, der hælder til siden. Historien lyder: ”En frostkold nytårsdag, skulle koen på Dannebrogsgården kælve. Vandet var frosset, og det eneste rindende vand kunne findes ved piletræet, hvor vandet vælder op af jorden. Turen gik nu med spande til piletræet. Vandet blev kogt, og brugt ved kælvningen. En velskabt kalv blev født ved Dannebrogsgården.” Vandet rinder stadig ved piletræet i engen.

5. Dannebrogsgården
På dette sted lå der førhen en gård, der blev kaldt Dannebrogsgården. Det var en lille gård med et stuehus på omkring 60m². Det var kendt af vagabonder, som et sted hvor man kunne få mad og ly for natten. I dag har man bygget et større stuehus fordi det gamle var for lavt og ikke levede op til nutidens standarter.

6. Tørv
I gamle dage brugte man tørv til brænde i stedet for træ, fordi der ikke var nogen træer i området. I stedet for var der hede og sand. Tørv skulle først skæres ud af jorden i blokke. Tørvehullerne var omkring 8 m dybe. Hullernes dybde gjorde, at man skulle pumpe vand op og væk. Tørvestykkerne var omkring 1m lange og 0,3m brede. De blev lagt til tørre på marken, og når vinteren kom, kunne tørven hentes hjem. Den blev transporteret med hest og vogn, og hvis vejen var længere blev tørvestykkerne transporteret med tog. I nærheden af tørvemosen har der stået en gammel tørvehytte, som man lagde tørvestykkerne i om vinteren. På et tidspunkt, da man ikke brugte den gamle hytte længere, legede nogle børn her - oven i købet med ild. Pludselig gik der ild i den gamle tørvehytte og den brændte ned. I dag bruger man stadig tørv til blomsterjord. Men tørv bruges ikke til brænde mere.

7. Afmærket forbindelsessti via Uffe Bies landbrug fra tørvemosen til Sporet ved Ejstrupholm.

Moderne landbrug – teknologi på højt plan.
Uffe Bie er økologisk landmand. Han ejer en gård med ca. 230 malkekøer. Han har 3 malkerobotter til at malke sine køer. Uffe Bie giver mulighed for at se hans gård og køerne. Hvis I er en gruppe på 8-10 personer, kan I mod et mindre beløb få en rundvisning.
Det eneste du skal gøre, er at ringe på tlf. nr: 21 42 19 31 og aftale besøget med Uffe Bie.