Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sporet ved Fløjstrup Skov

Natursti ved Moesgård Strand, 9 km Århus.
Sti på 8 km.
Stien har forbindelse til Sporet ved Friluftsgården

Sporet i Fløjstrup Skov ligger ca. 9 km syd for Århus C. Du kan evt. tage bus 19 fra Århus Ru-tebilstation til Moesgård Strand. Fra Ajstrup Camping går bus 102 retur til Århus. Den markere-de rute er ca. 8 km lang. Sporet starter ved Moesgård Strand i nord og slutter ved Ajstrup Cam-ping i syd. Sporet er tiltænkt fodfolk, der vil væk fra de mest befærdede områder i skoven, der-for følger ruten i vidt omfang skovens helt små og mindre farbare stier. God tur!

1. Skovbilledet
Det skovbillede, vi ser i dag, er resultatet af flere hundrede års arbejde. Da træerne først fældes, når de er 80 til 150 år gamle, ændrer skovbilledet sig kun langsomt gennem tiden. Men det ænd-rer sig trods alt. I dag forsøger man at skabe variation og kontinuitet i driften ved at lade skoven forynge sig selv og fælde de store træer løbende (selvforyngelse og plukhugst). På denne måde opnås en skov med flere etager (generationer) af træer. Stormfald m.m. vil dog stadig skabe større eller mindre lysninger, så luft og lys kommer ned til skovbunden.

2. Skovens dyr
En varieret skov skaber masser af levesteder for dyrene. På turen gennem skoven kan man tit se et glimt af skovens rådyr og med lidt held rævens røde hale. I nåletræerne holder de små fugle-konger til, og neden for ligger koglerne fra egernets ædegilde eller gylpet fra uglens natmad. Over trætoppene høres musvågens skrig og ravnens dybe rallen. I de små solstrejf finder man måske sommerfuglen skovrandøjet, der tager solbad.

3. Træruiner
Træer, der er gået ud står og forfalder på naturlig vis, til stor glæde for hulrugende fugle, insek-ter og svampe. Mange af vore svampearter findes kun på disse gamle døde træer, så de er helt afhængige af rigeligt dødt ved i skoven.

4. Skovkunst
Den århusianske trækunstner, Jørn Rønnow, har en lang række skulpturer stående i Århusskove-ne. I skovkanten lidt nord for slugten læner »Tanden« sig ud over stranden.

5. De gamle skovdiger
I den sydligste del af skoven kan man se de gamle diger. Som udgangspunkt er alle diger fredet ved lov som kulturhistoriske minder. Digerne skaber helt specielle levesteder for dyr og planter. De gamle fredsskovsdiger er opført i slutningen af 1700-tallet i forbindelse med udskiftningen, dels som beskyttelse af skoven mod bondens græssende dyr, dels som arealafgrænsning.

Primitiv overnatning - Fløjstrup skov
Lejrpladsen findes lige øst for sporets nordlige startpunkt. Pladsadresse: Strandskovvej, 8270 Højbjerg. Shelteren ligger på en en lille eng bag den gule toiletbygning ved Moesgård Strand. 
Kontakt: Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Valdemarsgade 18, 8000 Århus C., tlf. 89 40 27 55
Kilde: Friluftsrådets ERFA-gruppe for overnatning i det fri. Se www.overnatningidetfri.dk