Vi bruger cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.
Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sporet mellem Harpøth Havn og Damhus Å Havn

Natursti ved Nissum Fjord, 25 km vest for Holstebro.
Sti på 4 km

Den markerede rute er i alt cirka 4 km og kan benyttes med udgangspunkt i enten Damhus Å Havn, Harpøth Havn eller ved Sandbæk Næs. Ved begge havne er der parkeringspladser samt borde og bænke, mens der ved Sandbæk Næs kan parkeres i rabatten nordvest for gården på Sandbækvej 48. Folderkasser er opstillet ved alle tre startsteder. Havnene er offentligt tilgænge-lige, og bådejere er velkomne til at sætte båden i vandet og sejle ud på Nissum Fjord. Sejlren-derne sander til om vinteren og bliver derfor hvert forår renset op af bådelaugene, der blandt andet finansierer driften gennem årlige havnefester. Medlemmerne er både lokale beboere, sommerhusejere fra Skalstrup Sommerhusområde samt folk ude fra. De sejler blandt andet ud for at fange skrubber, helt og sild, ligesom havnene benyttes som udgangspunkt for efterårets andejagt. Havnene drives af frivillige, og gæster opfordres til at rydde op efter sig og benytte de opstillede affaldsspande. Numrene på kortet henviser til nedenstående beskrivelser. God tur!

1. Damhus Å Havn
Havnen er placeret hen over kommunegrænsen ved Damhus Ås udløb i Nissum Fjord. Tidligere lå bådene langs åbredderne, men i 1995 indviede bådelauget en havn med plads til 47 både. Fra havnen er der udsigt over mod både Thorsminde og den fredede Fjandø i bunden af Nissum Fjord. En låge i hegnet mod nord fører ind på engarealet, hvor sporet går op mod Harpøth Havn.

2. Rørskær
I overgangen mellem land og vand er der sumpet. Her gror siv og rør. Rørene bruges til stråtag. De høstes i vintermånederne af en specialmaskine, før de senere på året renses og stakkes. Rørskær er til gavn for dyrelivet, men alle rør skæres ikke ned på én gang, da den tætte rørskov også er hjemsted for en del af de mange fugle, der kan opleves ved fjorden. Blandt andet den sky og sjældne rørdrum. Især om foråret kan man høre dens karakteristiske kalden, der over lan-ge afstande lyder som pusten i en flaske.

3. Planteavl
Markerne bag læhegnet er siden 2008 drevet økologisk af Frostesgaard, der dyrker græs, majs og havre samt andre kornafgrøder til malkekøernes foder. Den økologiske drift betyder blandt andet, at der ikke benyttes plantebeskyttelsesmidler og kunstgødning. Vandingsanlæg bruges i tørre perioder, så planterne får optimale vækstforhold.

4. Læhegn
Læhegnet mellem engene og de dyrkede marker er først og fremmest nåletræer, men også eg, hyben, fyr og hvidtjørn er med til at bremse vestenvinden, så jorden på markerne ikke fyger væk, når det blæser. Hegnet er også et godt leve- og skjulested for insekter, fugle og rådyr. Vin-den udnyttes dog til at drive de to vindmøller ved Damhus Å Havn – Skalmeje og Skalmine.

5. Strandengene
Sporet går hen over englodderne, som ejes af de to lodsejere på gårdene Frostesgaard og Fjord-side, som i begge tilfælde kan føre gårdens historie tilbage til 1650’erne. Brinken, som flere steder markerer et skarpt skel mellem de lave enge og agerjorden, er stenalderhavets kystlinie. Jorden omkring gårdene er blandt sognets bedste, og strandengene var tidligere meget vigtige for lokale kvægavlere, som slog hø på arealerne, før de om sommeren blev brugt til kreaturernes afgræsning. I gamle dage havde gårdene ved denne del af fjorden også ry for at være hjemsted for brændevinsproduktion. Under 2. verdenskrig befæstede tyskerne engene med pigtråd, lige-som der blev opstillet to kanoner og fire antiluftskytsstillinger, for at besættelsestropperne kunne forsvare sig mod en eventuel invasion på vestkysten. I dag er det heste og kvier, der græsser på engene, der egner sig bedre til naturpleje end moderne landbrugsproduktion. Bliver arealet ikke afgræsset, udvider rørskoven sig, ligesom buske og træer hurtigt kommer til at dominere. Det kvæler mange af de vilde blomster og græsser, der vokser på engen, som også skal afgræsses for at være attraktiv for de mange vadefugle, ænder, gæs og svaner, der raster og yngler ved fjorden. Der er ikke en egentlig trampesti, som man skal følge over engen. Færdsel sker på eget ansvar, og man skal i jagtsæsonen være opmærksom på, at der drives jagt på arealerne. Der er forbudt at medbringe hunde.

6. Harpøth Havn
Havnen er etableret i 2002 af Harpøth Bådelaug, der har lejet arealet af Skov- og Naturstyrelsen. Tidligere lå bådene langs bredden eller bundet til pæle ude i vandet. I havnen er der plads til 42 både. Med anlæggelsen af havnen er naturen ved fjorden blevet mere tilgængelig for offentlig-heden, som er velkommen til at benytte grillpladsen og bademulighederne i sejlrenden. Harpøth Bæk har sit udløb ved sejlrenden. En gangbro fra 2008 fører sporet over bækken og ind på eng-arealerne mod syd.

7. Afgræsning med kødkvæg
Fortsætter man mod nord på trampestien mellem det dyrkede land og strandengene samt rørsko-ven passerer man blandt andet græsarealer med kødkvæg fra den nærliggende Skovvanggaard. Afgræsningen giver ikke alene godt oksekød med en smag af strandengens flora, men er også til gavn for fuglelivet - og dermed jægerne.

8. Shelter
Shelteret med græstag og bålplads på Sandbæk Næs er opført i 2008 af Simon Fabricius, der har brugt udsøgt tømmer fra Klosterheden. Det må benyttes til ophold og overnatning på eget an-svar, hvis man husker at rydde op efter sig. Fra shelteret følger man markvejen mellem afvan-dingskanalen og læhegnet op til Sandbækvej. Græsser, der vokser på engen, som også skal af-græsses for at være attraktiv for de mange vadefugle, ænder, gæs og svaner, der raster og yngler ved fjorden. Der er ikke en egentlig trampesti, som man skal følge over engen. Færdsel sker på eget ansvar, og man skal i jagtsæsonen være opmærksom på, at der drives jagt på arealerne. Der er forbudt at medbringe hunde.