Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sporet ved Knudby Landingsplads

Natursti ud til Hjarbæk Fjord, 17 km nordvest for Viborg.
Sti på 2 km

Sporet ligger ved Knudby/Borup, en landsby ca. 17 km nordvest for Viborg og tilsvarende sydøst for Skive ved kanten af Hjarbæk Fjord. Sporet starter ved den gamle landingsplads for enden af Fjordvej, hvor der er mulighed for parkering. Ruten er godt to km lang og udfordrende i det kuperede terræn. Afmærkningen er foretaget med gule pile sat på pæle. God tur.

1. LANDINGSPLADSEN
Her har været landings- og stejleplads for fiskere meget længe. En stejleplads er den plads, hvor garn og ruser tørres og renses. Som de fleste andre steder ved Limfjorden har fiskerne haft deres både liggende på svaj et styk-ke ude i fjorden. Fiskeriet var på sit højeste i 1950’erne, og der var dengang et vældigt liv med sorteringsborde, fiskeopkøbere og garnkogeri. I 1966 stod en vejdæmning ved Virksund færdig og afskar Hjarbæk Fjord fra den øvrige Limfjord. De næste 25 år var fjorden i realiteten en stor ferskvandssø og erhvervsfiskeriet ophørte fuld-stændigt. I 1991 blev sluserne genåbnet, og fjorden blev igen salt. De nuværende fiskerhuse er kommet til lidt efter lidt. Det første blev bygget i 1920’erne. Før den tid lå der et par redskabshuse oppe bagved i skrænten. Det var spærhuse, dvs., at de kun var et stråtag, der stod på jorden. Bygningen med tre tagrygge er Hjarbæk Havka-jakklub.

2. VANDINGSANLÆGGET
Cirka 300 meter fremme ad stien ses nogle store jernrør. Det er resterne af en pumpestation til markvanding fra dengang fjorden var fersk. Vandingsanlægget blev etableret i fællesskab mellem to gårde, der ligger 1,5 km inde i landet. Det var ikke uden problemer at pumpe ferskvand fra fjorden. Ansugningen slammede ustandseligt til, og af og til krævede det næsten en mand hele tiden til at holde sugerøret frit.

3. ENGDRIFT
Små huse næsten uden jord, husmandsbrug og gårde havde små engstykker rundt i omegnen. Engene mistede deres betydning meget sent. Et væsentligt argument for, at der blev bygget dæmning var, at engene så ikke blev oversvømmet med saltvand ved højvande. Engen og marken her blev midt i 1980’erne købt til den gård/husmandssted, der ligger lige oven for skrænten i bytte med en eng, der lå små to km længere mod Virk-sund. Det var en meget stor gevinst, at kreaturerne blot skulle herned og ikke langt væk. Hegnet rundt om engen er genbrug af bæringer og isolatorer (klokker) fra dengang telefonledningerne hang som kobbertråde langs vejene.

4. STENALDERHAVET
Knudby/Borup og Kvols ligger på en banke, der er skabt under den sidste istid. Efter isen smeltede begyndte landet at hæve sig og vandstanden skiftede. Danmark er geologisk set meget dynamisk, og hele landet vipper langs en linie fra Nissum Fjord til Falster, således at det nord for hæver sig, og det syd for sænker sig. I stenalde-ren for 8.000 år siden stod havet ca.1,5 m. højere her ved Hjarbæk Fjord, og vandet gik langt ind i ådalene. De stejle brinker, der kan ses ovenfor engene og i bakken først på ruten, er tidligere kystskrænter.

5. STENEN
Stenen blev pløjet op på marken nedenfor det første år efter engen var købt til. Den kostede en 3-furet plov ”li-vet”, og den blev slæbt herop på bakkekanten som ”mindesten” over begivenheden. Fra sidst i 1800 tallet og langt op i 1900 tallet blev der overalt i landet oprettet mange husmandsbrug og små gårde. Den ejendom engen hører til, og som stien går på her, blev udstykket fra præstegårdsjorden i 1921. Frem til 2011 har der kun været tre ejere. De nuværende ejere kom til i 1959. I dag er jorden forpagtet af ét af de to storlandbrug, der har afløst de mange husmandsbrug og gårde her på egnen.

6. MERGELGRAVEN
Tidligere lå her en fælles mergelgrav. Mergel er kalkholdigt ler, der blev brugt på sure jorde til at hæve ph-værdien, så gødningsstofferne blev tilgængelige for planterne. Det tunge ler blev læsset med skovl på hestevognene af daglejere. Mergelen skulle ligge en vinter over og skørnes af frosten, inden den kunne spredes ud på markerne. I dag bruges kalk fra store åbne udgravninger og alt håndteres af maskiner. Da mergelgraven mistede sin betyd-ning, blev den gennem lang tid brugt til fyldplads. Det kan stadig ses, når træerne er uden blade, bl.a. kan rester-ne af en Ford A skimtes.

7. UDSIGTEN
Herfra kan næsten hele Hjarbæk Fjord ses. På tavlen er angivet forskellige mål i udsigten. Se efter den gule fol-derkasse her starter sporet. Ruten er på sporet afmærket med gule trekanter på pæle 500 m.