Vi bruger cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.
Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sporet ved Kragelund Efterskole

Natursti ved Kragelund mellem Vejle og Horsens, 16 km nord for Vejle.
Sti på 4 km

Velkommen til Sporet ved Kragelund Efterskole

Velkommen til Skolesporet, som er lavet af 8. klasse på Kragelund Efterskole i 2014. Sporet er 4 km langt. Sporet går gennem åbent land og langs Gesager Å. Det udgår fra og slutter ved skolen, hvor der også er P-muligheder.

1. Kragelund Efterskole
Sporet udgår fra Kragelund Efterskole, der er en efterskole for unge med læse- og stavevanskeligheder. Før fungerede skolen som en kommuneskole. Den blev nedlagt i 1989 på grund af skolesammenlægning. Nogle borgere fra kommunen forsøgte at starte en efterskole for unge med læsevanskeligheder, og det lykkedes i 1990.

2. Carl Thomsens Plads og den lille park
Carl Thomsens Plads er byens samlingssted, som bliver brugt af byens indbyggere. I 1985 skænkede Carl Thomsen, som boede på Enggård, ca. 1 tønde land til oprettelse af en samlingsplads. Den lille park ligger over for Enggården. Tidligere var der en branddam. I dag er der et springvand og en jernskulptur.

3. Laursens Eng
Området her er en del af ’Løsning Hedeslette’, som dannedes i den sidste istid. Der er store forekomster af grus, som udvindes flere steder i området. Her var tidligere en lille grusgrav, der ikke var af særlig betydning, og kvaliteten var ikke så god, da området var sumpet.

Stedet ejes af Jørgen og Britta Laursen. Det fungerer nu som et rekreativt område. I og omkring søen lever der haletudser, frøer, snegle, fugle, rådyr, fasaner, harer og blishøns.

4. Gesager Å
Gesager Å udspringer sydvest for Hedensted by og løber i nordlig retning vest om Løsning, Merringgård og Korning. Her ved Sporet løber den under Vandmøllevej, hvor der tidligere lå en vandmølle. Den blev nedlagt i 1950’erne. Møllen nævnes første gang i 1505.

Fra Klaks Mølle ændres navnet til Bygholm Å, som løber i vestlig retning gennem Bygholm Sø og Horsens by til Horsens Fjord.

5. Minkfarm
Der er ca. 8 minkfarme i Kragelund. Den minkfarm, der ligger ved Sporet, ejes af Peder Jakobsen. Han har ca. 3.000 avlsdyr og producerer ca. 15.000 skind om året.

Mink skal have frisk mad hver dag, fordi de er rovdyr. Maden består af ca. 40% fiskeaffald og 25% slagteraffald. Foderet produceres af Sole Mink, der også ligger her i området. Minkene parrer sig i marts, og de får ca. 5 hvalpe hver.

6. Jagt
Der drives jagt i området omkring Sporet. Det vildt, der bliver skudt mest af, er: rådyr, fasaner, ænder, skovduer, harer og ræve. Jægerne laver vildtpleje ved at oprette foderpladser i området. Derudover sår de majs, honningurt, olieræddike og cikorie ud, som også bruges til foder. Det ser du også langs Sporet.

Der er jagt ca. 7-8 dage om året. Fra den 1. oktober og frem til den 31. januar kan du risikere, at sporet er lukket enkelte dage. Af hensyn til sikkerheden og en optimal afvikling af jagten er det vigtigt at respektere eventuelle lukninger af sporet.

Dyr, der ses i området

Rød glente: Med sin lange, kløftede hale, de lange kontrastrige vinger og den rustrøde farve er den røde glente en smuk rovfugl, der er let at genkende. Den har et vingefang på ca. 150 cm. Den røde glente er en fantastisk flyver, der under fødesøgningen flyver ret lavt over jorden. I Danmark er der cirka 100 ynglende par.

Fasan: Fasanhannen, kokken, er let genkendelig med sin skinnende rødbrune fjerdragt og det røde ansigtsparti. Hunnen er betydeligt mere afdæmpet i brune farver, hvilket camouflerer hende under rugning og ungeopfostring, som hannen slet ikke deltager i.

Rådyr: Rådyret den mindste hjorteart i Danmark. Vinterpelsen er gråbrun og tykkere og længere end den røde, glatte sommerpels. I vinterdragten har rådyret et par tydelige hvide pletter på halsen. Det stykke af bagenden, som omgiver halen (spejlet), er hvidt og hjerteformet hos råen, men hvidt og mere ovalt hos bukken.

Musvåge: Musvågen er den talrigeste rovfugl i Danmark. De to køn fremtræder ens, men individerne varierer meget i farve fra meget mørkebrun til helt lys. Fuglen ses ofte i svæveflugt i stor højde. Dens mjavende skrig kan ofte høres om foråret over åbent land og i skove.

Ræv: Ræven er 58-85 cm lang og op til 40 cm i skulderhøjde. En velvoksen han kan veje 10 kg, sædvanligvis vejer ræven dog ikke mere end 3-8 kg. Ræven bliver normalt højst 10 år gammel. Som følge af jagt er 80 procent af den danske bestand under 2 år.

Hare: Haren er trods betydelig tilbagegang fortsat vidt udbredt i Danmark. Den lever i det åbne land, på enge, overdrev og marker. Den kan også træffes i udkanten af bymiljøet på større grønne områder. Den lever udelukkende af planteføde.      

Vinbjergsnegl: Vinbjergsneglen er en af Danmarks største snegle. Dens skjold kan være lysebrunt, mørkebrunt eller gråligt. Sneglen er sandfarvet. Den spiser frugt og døde dyr. Vinbjergsneglen er tvekønnet. Dens fjender er bl.a. sangdroslen, ræven og grævlingen. Vinbjergsneglen er fredet.

Rutekort

Sporfolder

Kontakt lodsejer