Vi bruger cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.
Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sporet ved Smollerup Kirke

Natursti ved Mønsted Kalkgruber, 15 km vest for Viborg.
Sti på 3,5 km

Den afmærkede rute er ca. 3,5 km lang. Sporet går fra Stoholm Vandrerhjem til Mønsted Kalk-gruber, men det er også muligt at starte ved Smollerup Kirke, som ligger ca. midt på ruten. Stien går gennem et kuperet landskab. Området er kendt for sine geologiske og biologiske lokaliteter og rummer samtidig megen kulturhistorie. Fra Mønsted Kalkgruber fortsætter en ca. 3 km lang natursti til Daugbjerg Kalkgruber. God tur!

1. Stoholm Vandrerhjem
Et moderne vandrerhjem med 2- og 4-sengs værelser med eget bad, toilet og TV samt billigere fællesfaciliteter til f.eks. skoleklasser. Det er også muligt at holde kurser, konferencer o.lign på vandrerhjemmet. Yderligere oplysninger på www.stoholmvandrerhjem.dk eller på tlf. 97 54 16 21.

2. Keramik
Keramiker Trine Toft har indrettet værksted og udstilling i en gammel hestestald på Skråvej 1. Der arbejdes med både drejning og modellering. Næsten alle ting er unika og udføres i stentøj, lertøj eller raku. Foruden keramik udstilles af og til anden dansk brugskunst. Yderligere oplys-ninger på www.trinetoft.dk eller tlf. 97 54 23 04

3. Smollerup Kirke og den gamle klokke
Romansk kirke bygget i 1100-tallet. Kirken er blevet ændret i årenes løb, således er tårn og vå-benhus senere bygget til. Nordsiden af kirken langs med vejen er dog forholdsvis uberørt. Man ser tydeligt den tilmurede kvindedør. I tårnet hænger to kirkeklokker. Den gamle er en bikube-formet klokke fra 1100-tallet og menes at være Nordeuropas ældste ibrugværende kirkeklokke. Den ses i glughullet mod nord. På klokken findes indskriften: »Hoc vas ex ere benedic d(eus) atque tuere«. »Dette kar af malm, velsign og beskyt det Gud«. Bagved hænger en ny klokke fra 1982. Læs mere på informationtavlen ved kirken.

4. Jordbro Ådal
Ådalen menes at være dannet under istiden som en »tunneldal« - et strømløb under isen frem til isranden syd for Daugbjerg. Dalens østsider er formet af en opstigende salthorst. I åen og dens små tilløb lever der bl.a. slørvinger, døgnfluelarver og bækørreder. Et tegn på at vandet er rent og iltholdigt. På engene vokser flere steder sjældne planter, blandt andet orkidé-arterne Maj-Gøgeurt og Plettet Gøgeurt, den flotte gule Engblomme og de kødædende planter Vibefedt og Soldug. Området har også et rigt dyre- og fugleliv. Der ses bl.a. mange rovfugle og ravne i om-rådet. Det er forbudt at plukke de fredede blomster.

5. Drost Peders Høj
En borgruin fra 1200- eller 1300-tallet. På det 8 meter høje voldsted stod der engang et tårn, hvorfra soldater kunne beskytte den avlsgård, som lå i området. Sagnet nævner drost Peder Ho-seøl som ejer af borgen. Drosten, den tids statsminister, havde sit embede under kong Erik Glip-ping. Peder døde i 1298 og er begravet i Sorø. Læs mere på informationstavlen ved højen. Fra højen er der en fin udsigt over ådalen.

6. Den kølige Harrestrup bæk
Bækken får sit vand dels fra Mønsted Kalkgruber, og et kildevæld. Derfor er vandet koldt. En lille sø er fremkommet ved, at man i 1950’erne har gravet plastisk ler på stedet. Det klare vand og lerbunden giver søen sin karakteristiske, blågrønne farve. Skovområdet, som man passerer, er resterne af en af Jyllands ældste plantede skove, fra 1700-tallet.

7. Mønsted Kalkgruber
Verdens største kalkgruber med formentlig 60 km sammenhængende minegange. Der er brudt kalk i området i ca. 750 år. Indtil 1872 var det Mønsted-bønder, der arbejdede i minegangene, men senere overtog en mere effektiv industri brydningen. Kalkgruberne er i dag et af Nordeuro-pas vigtigste overvintringssteder for flagermus. Området har en særpræget natur med blandt andet en spændende kalkelskende flora - bregner, orkideer m.m. Kalkgruberne og det gamle kalkværk er åbent for besøgende i sommerhalvåret. Yderligere oplysninger på www.monsted-kalkgruber.dk eller på tlf. 86 64 60 11.