Vi bruger cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.
Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sporet Snaptun-Juelsminde

Kyststi mellem Horsens og Vejle Fjord, 16 km øst for Horsens.
Sti på 22 km, samt anden cykelsti

ForsideilllustrationSporet mellem Snaptun og Juelsminde er en 22 km lang vandretur. Du kan begynde turen i f.eks. Snaptun eller Juelsminde, men også tage turen i etaper. Der er f.eks. gode parkeringsmuligheder ved Naturcenter Tønballe, Pøt Strandby, As Vig, Kirkholm, Pals-gaard og i Bugten. På turen kan du opleve et spændende landbrugs- og kulturlandskab. Der er opsat informationstavler langs sporet, og du kan aflægge besøg på Tønballe Naturcenter, hvor der bl.a. er en udstilling om kultur, natur, geologi m.v.

1. Snaptun
Snaptun blev grundlagt i 1856-57 som et landingssted for landbrugs­produkter fra Hjarnø og Endelave. Købmand Laurits Vilhelm Lauritsen opførte kystpakhuset i 2 etager af kampesten ved indsejlingen til Horsens Fjord, hvor Horsens Dampskibsselskab drev person- og godstransport fra Horsens til øerne ved fjorden. Snaptun Færgegård blev opført i 1876. I dag er Snaptun Færgegård et moderne kursus- og konferencehotel.

Horsens Fjord var svær at besejle uden lokal­kendskab, og især Hjarnøs beboere ydede lodshjælp. I 1858 blev lodseriet på Hjarnø og Horsens slået sammen. Købstaden Horsens havde ret og pligt til at kræve afgifter i form af told på varer, der blev ført ind eller ud af købstaden. I Snaptun opkøbte toldvæsenet i 1884 et tidligere fiskerhus og oprettede en kongelig toldkontrol.
I 1959/1960 blev der lavet færgeleje i Snaptun, så Endelave-færgen kunne få køretøjer ombord, og i 1966 blev færgeleje nr. 2 etableret. Hjarnø Færgefart er en selvejende institution, mens Endelave-færgen blev kommunal ved kommunalreformen i 2007. I dag sejler også person- og cykelfærgen ”Gitte Marie” mellem Snaptun og Alrø for at muliggøre fleksible ture til gavn for turister.

2. Skanserne ved Horsens Fjord
For at beskytte Horsens er der flere gange etableret skanser ved fjordmundingen. Lille Batteri ved Hesteodde menes at være den ældste skanse. Kong Frederik 2. befalede i 1566, at bønderne i Bjerre Herred skulle opkaste en skanse ved indsejlingen til fjorden. Lille Batteri er i dag overpløjet, men man kan stadig fornemme anlægget. Svenskeskansen i Tønballe Skov er formentlig opført under svenskekrigen i 1658. De 2 kanoner, der er opstillet på skansen, stammer fra linieskibet Christian VII, der i vinteren 1787 forliste i en storm ved Anholt. Gustav Glud, Tønballegaard, købte kanonerne i 1906.

Store Batteri ved Hundshage formodes opført under Englandskrigen (1807-14). Skansen var en 5-strålet bastion med dybdegrave og høje volde, et solidt blikhus, mandskabsbarakker, krudttårn og brønd. På Horsens Museum kan man se en kopi af anlægget. Justitsråd Poul Glud, Jensgaard, var ansat til at lede forsvaret. Store Batteri er i løbet af de sidste 50 år ædt af havets bølger.

3. Jensgaard
Jensgaard er oprindeligt en hovedgård med fæstebønder. Den nævnes første gang omkring år 1300, hvor den kaldtes Inæs og skulle tilhøre Øm Kloster. Inæs kan referere til terrænet og indgår måske i navnet Jensgaard. Den trefløjede hovedbygning og dele af den store avlsgård er fra midten af 1700-tallet. Den daværende ejer var Marie Margrethe Dreyer, som også bl.a. ejede Hjarnø og flere ejendomme i Glud Sogn. Hovedbygningen fra 1753 betragtes som et af Danmarks bedst bevarede bindingsværksanlæg fra den tid. Publikum bedes respektere privatlivets fred og undlade at gå ind på gårdspladsen. Man kan nyde kigget til Jensgård fra de omkringliggende veje.

I perioden 1748-1997 tilhørte Jensgaard familien Glud. I 1948 blev der afsløret en mindesten for familiens 200 år på stedet. Jacob Andreas Poulsen Glud ophævede hoveriet og solgte fæsteejendommene til bønderne, som i 1884 ophængte en mindeplade over ham i Glud Kirkes nordmur.

Nederskov til Jensgaard er en meget gammel skov, som ligger smukt ud til kysten. Den lerede klintkyst har skred og kildevæld, der gør den 10-20 meter høje skrænt ufremkommelig, og nedskredne træer gør strandlinjen næsten utilgængelig. Jensgård er i dag på ca. 300 hektar og drives med naturnær skovdrift og økologisk planteavl.

4. As Vig
Langs stranden syd for Sønderby Skov er et stort sommerhusområde etableret på marint forland – det vil sige sandbanker, som er aflejret langs kysten. Aflejringerne tvang Skjold Ås udløb mod syd, men midt i 1900-tallet gravede man et nyt, lige udløb til Skjold Å lidt mod nord.

Opførelsen af spredte sommervillaer nær stranden begyndte tidligt i 1900-tallet, men især fra midten af 1900-tallet gik det stærkt. Ofte har en koloni af sommerhuse navn efter den gård eller gårdejer, der lagde jord til. I 1934 opførte gårdejer Niels Rasmussen et lille sommerhotel ved kysten ud for Sønderby. Hotellet er nu udstykket til sommerhuse.

I 1907 stiftedes foreningen Horsens Kommunes Feriekolonier, som tilbød børn fra Horsens ferieoplevelser. I 1922 opførte man eget feriehjem, Horsnæsbo, ved As Vig.

Den hvidkalkede As Kirke ligger smukt på en forhøjning nær vandet. Kirken har romansk kor og skib. På kirkegården er et gravsted for diplomaten Holger Christian Reedtz (1800-1857), der var ejer af Palsgaard i perioden 1830-1857. Reedtz studerede astronomi og indrettede bl.a. et observatorium ved Palsgaard. Også Herbert Schou (1908-1985) og Gudrun Schou (1906-1992) fra Palsgaard er begravet på As Kirkegård.

5. Voldstedet ved Palsgaard
Palsgaard har været hovedsæde for forskellige adelige slægter, som havde fæstebønder bosat i de omliggende landsbyer. Det ældste Palsgaard har ligget ved voldstedet på Ashoveds nordkyst. Voldstedet ligger i en kunstig sø og består af to banker. På den lille banke stod sandsynligvis et tårn omgivet af en palisade. Det har været beboernes sidste tilflugtssted. På den større banke stod herskabets beboelseshus lidt svagere befæstet. Avlsgården har nok ligget mere praktisk længere inde i landet. Rester af det æld-ste Palsgaard er dateret til 1275-1300. Mange tilsvarende borge blev anlagt i slutningen af 1200-tallet, da medlemmer af konge-slægten stredes med godsejere. Stig Andersen Hvide stod i spidsen for oprøret mod kongen Erik Klipping, der blev myrdet i 1286. Det menes, at Palsgaard var et vigtigt tilholdssted for oprørerne.

6. Palsgaard Park og Gods
Ved ombygning af Pals­gaard er der fundet en sten med indskriften 1412. Samme år overtog Margrethe Kalf gården, som i 1420 blev overdraget til sønnen Axel Kalf. Det var muligvis Axel Kalf, der flyttede bygningerne fra voldstedet til den nuværende placering. Axel Kalfs borg var opført i røde munkesten med hvælvede kældre på en høj banke. Efterfølgeren rigsråd Ludvig Nielsen Ro-senkrantz byggede den nuværende hovedfløj med et rundt trappetårn og to runde hjørnetårne. Holger Nielsen Juel Reedtz indledte ombygningen af borgen til et moderne gods sidst i 1700-tallet, og sønnen Niels Holgersen Juel Reedtz fuldførte ombygningen 1803-06. De tre tårne blev fjernet, og to sidefløje i empirestil blev tilføjet samt stentrappen, der fører op til hovedindgangen med familien Reedtz’s våbenskjold.

Palsgaard Gods er idag på 1350 hektar og omfatter store arealer med marker og skov, blandt andet halvøen As Hoved. På Pals-gaard er der de sidste 100 år opbygget en stor virksomhed med ca. 250 ansatte i Juelsminde. Palsgaard A/S beskæftiger sig med udvikling af emulgatorer til føde­vareindustrien. Palsgaard drives af Schou-Fondet.

Parken på 21 hektar kan besøges. Anlægget af parken skyldes navnlig den danske diplomat Holger Christian Reedtz, som midt i 1800-tallet hjemførte sjældne træer og vækster. I 1866 blev der i parken rejst en granitobelisk til minde om Familien Reedtz, der da havde virket på Palsgaard i 200 år. Baron Frederik Wedel Jarlsberg anlagde med bistand fra den britiske havearkitekt H.E. Milner (1846-1906) de store plæner og den flotte indkørsel i 1898-1900.

7. Håbet
Håbet er betegnelsen på en lavtliggende, afsnøret havbugt syd for Palsgaard og Hosby.
Palsgaard var i 1877 blevet opkøbt af den tyske prins Emil von Schoenaich-Carolath-Schilden (1852-1908). Prinsen overlod driften af Palsgaard til sin morbroder Adolf Wilhelm Rudolf von Oppen-Schilden (1824-96), som udførte betydelige afvandingsprojekter. I 1884 blev Håbet afvandet, så 99 hektar tidl. havbund blev tørlagt. Ved hjælp af to pumpestationer blev vandet fra Håbet løftet ud i Sandbjerg Vig. Pumperne blev fra begyndelsen drevet ved vindkraft – senere ved elektricitet.

Ca. 10 år efter projektets udførelse blev det bemærket, at der nu var en god græsning og et godt høslet i Håbet. Senere, da ud-pumpningen blev mere effektiv blev det også muligt at opdyrke arealerne. Ved Håbet er der opsat en sten til minde om Oppen-Schildens afvanding.

8. Sandbjerg Vig
Sandbjerg Vig er et stort lavtliggende område med strand­enge på hævet havbund. FDF opførte i 1914 lejrbygningen Dane­borg i Sandbjerg Vig, og DUI (De Unges Idræt) i Horsens opførte et feriehjem i 1922.
Skovcampingpladsen i Sandbjerg Vig er forbeholdt fastliggere og administreres af Palsgaard Gods. En række små badehuse ved stranden ejes af medarbejdere ved Palsgaard.

I baglandet til Sandbjerg Vig ligger Hellebjerg Idrætsungdomsskole og Juelsminde Golfbane. Herbert Schou fra Palsgaard købte i 1936 Hellebjerg Mølle og udstykkede over 100 sommerhusgrunde i Juelsminde Strandpark. I 1950 skænkede han 50 tdr. land til ungdomsskolen, og golfbanen på ca. 100 tdr. land åbnede i 1975.

9. Juelsminde
Juelsminde er i dag kendt som en kyst- og ferieby med et myld­rende liv på havne­n. Allerede omkring 1500-tallet, var der færge-forbindelse mellem Bogense og Klak­ring, og Juelsminde har navn efter den gamle færgegård, Juelsminde, der i 1813 blev bygget af ejeren af godset Palsgaard, kammerherre Niels Juel Reedtz. Færgeforbindelsen skabte en stor samhandel mellem Fyn og Jyl-land, og hvert år afholdtes det store Sand­bjerg Marked ved færgegården.

I 1884 åbnede jernbanen mellem Horsens og Juelsminde, og byudviklingen blev endnu mere intens, da man indviede havnen i 1896. Banen blev nedlagt i 1957, da privatbiler og lastbiler tog over. I 1962 udvidedes med færgehavn og daglig færgefart til Ka-lundborg. I 1996 blev denne færgerute dog endeligt indstillet. I nyere tid spiller havnen en vigtig rolle som lystbådehavn. Især godsejer Einar Viggo Schou satte fra 1908 sit præg på byudvik­lingen. I 1911 indledtes et samarbejde mellem Schou og arkitekten Johannes Magdahl Nielsen om en kirke til byen. Kirken blev indviet i 1913, og Schou og Magdahl Nielsen lagde sammen en plan for byens udvikling. På kirkegården i Juelsminde findes gravstedet for Einar og Elisabeth Schou.

Rutekort

Sporfolder

Kontakt lodsejer