Vi bruger cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.
Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sporet ved Stenderup

Natursti ved Stenderup, 8 km syd for Horsens.
Sti på 3 km

Sporet ved Stenderup ligger ca. 8 km syd for Horsens. Den gule rute er ca. 3 km lang. God tur.

1. Fuglkær
Fuglkær var oprindelig en stor sø. For at dyrke jorden blev vandstanden i 1928 sænket ca. 1 me-ter. Resten af søen er med tiden delvis vokset til, og blevet til et kær. Der har formodentlig holdt mange fugle til i kæret, heraf navnet. I august 2000 blev der fjernet nogle af træerne og en del af kæret renset op. Fuglkær har afløb gennem dræn og grøfter til Ølsted å. På naturlegepladsen er der mulighed for at nyde den medbragte madpakke ved de anbragte borde/bænke. Der er mange legemuligheder, bl.a. stor bakke med kravlerør og rutsjebane, legehus, gynger, pilehytte og ti-pier.

2. Spaniolergraven
Danmark førte i 1808 krig mod England og var i alliance med Frankrig, som sendte en spansk hjælpehær til landet. På Nr. Aldumgaard var et rytterregiment under kommando af kaptajn Cent-Fuegos indkvarteret. Det siges, at han dræbte en af sine mænd under en stridighed. De lokale folk begravede soldaten her på marken, hvor de tre byjorder Lystrup, Nr. Aldum og Stenderup mødtes. Ifølge den tids overtro skulle det forhindre, at soldaten »gik igen«. Der er en bænk ved punktet.

3. Landskabet
Sporet går gennem en lavning omgivet af det milde, bakkede landskab. Jorden er aflejret under sidste istid, der sluttede for omkring 10.000 år siden: Da isen smeltede, efterlod den en blanding af sten, grus og ler, som var transporteret i ismasserne. En del af lavningen har tidligere været søbund, og er meget rig på næringsstoffer.

4. Det levende hegn
Sporet fortsætter langs sydsiden af markskellet, hvor solen giver lys og varme til træer og buske. I bærsæsonen kan der bl.a. plukkes slåen, hyld og rønnebær langs sporet. Bærene kan anvendes til te, kryddersnaps, saft og syltetøj.

5. Juletræer
Indenfor vildthegnet står der nordmannsgraner, der skal sælges som juletræer. Da dette er Skov- og Naturstyrelsens areal, bruges der i fremtiden ikke sprøjtemidler her. Med tiden vil der kom-me en del »ukrudt« mellem træerne.

6. Lystrup skov
Der er meget råvildt i skoven, hvilket skyldes stor variation i træernes art og alder, blandingen af åbne arealer med græs og tætte arealer med læ og skjul samt tilstedeværelsen af vand. Flagspæt-ter trives i skovens gamle og døde træer. Her bor de og finder føde. Ræve er meget sky og ses derfor kun sjældent.

Bøgekrattet under de store bøge bliver i fremtiden skovens nye, store træer. De er selvsået, dog med lidt hjælp fra skovens folk. For at blive lige så ranke og kraftige som deres forældre skal de med tiden udtyndes af flere omgange. De store grantræer er nobilisgraner plantet i 1938.

Rutekort

Sporfolder

Kontakt lodsejer