Vi bruger cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.
Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sporet ved Vestermølle

Natursti ved Skanderborg Sø, 3 km syd for Skanderborg.
Sti på 4,4 km

Sporet ved Vestermølle er 4,4 km langt og ruten er markeret med gule trekanter og prikker på pæle. Sorte pæle står på kommunale arealer og brune pæle på private arealer. Sporet starter på parkeringspladsen ved Vestermølle. God tur.

Vestermølle
I middelalderen tilhørte landbruget og vandmøllen, Vestermølle, benediktiner-nonnerne på Ring Kloster. Ved reformationen i 1536 inddrog kongen bl.a. de midtjydske klostres gods, og Vestermølle blev videreført som kornmølle af fæstere under kongen. I 1767 solgte kongen kron-godset i Midtjylland ved en auktion på Skanderborg Slot. Nye private ejere drev fortsat vand-møllerne og det landbrug, som hørte til dem. Fra midten af 1800-tallet blev Vestermølle et yndet udflugtsmål for borgerne i Skanderborg – til fods eller i båd over Skanderborg Sø. I 1870´erne kom et lille traktørsted, og 1912-1954 var her restaurant i Riddersalen og dansepavillon. Danse-pavillonen faldt sammen under novemberstormen i 1994, men den smukke træbygning med Riddersalen blev stående. I forbindelse med indretningen af Vestermølle som kultur- og aktivi-tetscenter med bl.a. formidling i 2009-2010 er Riddersalen blevet restaureret og er nu igen sommerrestaurant under Restaurant Vestermølle i møllehuset.

1. Helligkilden
Jernkilden ved Vestermølle er rig på okker, der kan anvendes som farvestof i maling og kalk, hvis det raffineres, tørres og brændes. Alt efter temperaturen vil okkerpulveret antage gul/orange eller brunrøde farver. Jernkilden er en helligkilde, som var helbredende på lammelser og øjenli-delser.

2. Øvre Mølledam
Man kan endnu se dæmningen fra en stor, øvre mølledam. Efter lynnedslag og oversvømmelser ved Vestermølle i 1909 blev den øvre mølledam opgivet og området udlagt til græsning. I skrænten nord for skovvejen ses en tilgroet afgravning, hvorfra der måske er hentet jord til dæmningen.

3. Sønderbækken
Vandet til Vestermølle kommer fra Sønderbækken, der udspringer mellem Fruering og Hvol-bæk. Bækken bugter sig i en dybt nedskåret kløft og er et fint naturligt vandløb med stort fald, slyngninger og grus og stenbund. De varierede fysiske forhold gør, at der er mange potentielle gydepladser for ørred og mange levesteder for vandløbsinsekter. Bækken har en stabil vandfø-ring, da den i den nedre del af slugten har kontakt med grundvandet. Mølledammen har i år-hundreder dannet en spærring for vandløbsfaunaen pga. et ca. 2 meter højt styrt ved afløbet fra dammen. Men i 2010 er vandløbet blevet restaureret af Skanderborg Kommune i et grønt part-nerskab med Vestermølle Møllelaug, Aktiv Fritid Skanderborg, Skanderborg Lystfiskerfor-ening, Danmarks Naturfredningsforening, Destination Skanderborg / Oplev Søhøjlandet, Fri-luftsrådets Søhøjlandskreds og Skov- og Naturstyrelsen Søhøjlandet. Spærringen er blevet ud-lignet i et nyt vandløbsstryg på dæmningen syd for mølledammen. Der er herved igen skabt pas-sage i vandløbet, så søørrederne kan vandre op i bækken for at gyde i grusbunden. Vestermølle har flere gange været ramt af dæmningsbrud og oversvømmelser, når store vandmængder har forvandlet bækken til en buldrende strøm med sand, grus og sten.

4. Stenkisten
Ved et vestligt sideløb findes en stenkiste, som er anlagt af store flade sten over det lille vand-løb.

5. Randlevbjergskoven
Skræntskoven på den østlige side af Sønderbækken var oprindelig fællesskov for gårde i Skårup og Fruering. I første halvdel af 1800-tallet blev skoven udmatrikuleret i 40 parceller fordelt på 13 lodsejere, som alle fik både god og mindre god skov.
6. Stendiget
Skovområdet på begge sider af Sønderbækken er fredsskov, oprindeligt omkranset af jord- eller stendiger, som skulle forhindre husdyr i at komme i skovene og æde opvæksten. Før freds-skovsloven blev indført i 1805, græssede kreaturerne i skovene, og svinene åd agern og bog (ol-den). Efter 1805 var bevoksninger med højstammede træer fredede og måtte ikke ryddes, af-græsses eller anvendes til andre formål end skovdrift

7. Skårup Kirkevej
Fruering Kirke ligger på en bakkeknold ca. 100 m.o.h. Kirken tilhørte indtil reformationen i 1536 Ring Kloster. Kirken var viet til Vor Frue, Jomfru Maria. Skårup Kirkevej blev brugt som adgangsvej/kirkesti til kirken. Langs Skårup Kirkevej kan man nyde udsigten over de åbne vid-der med intensivt dyrkede landbrugsarealer.

8. Landskabet
Fra Skårup Kirkevej, ca. 90 meter over havet, er der udsigt til Danmarks højeste punkter ved Ejer Baunehøj (171 m) samt til Himmelbjerget (147 m). Landskabet er præget af et isfremstød fra sydøst for ca. 16.000 år siden. Randmorænen kan følges fra Hylke til Båstrup (Fårbjerg), Skårup og Hvolbæk, nord om Fruering mod Gram og Jeksen og videre mod Stjær Bakker. Landskabet ned mod søen er præget af stejle skråninger og slugter formet af smeltevandsstrøm-me, som f.eks. den slugt, Sønderbækken løber i.

9. Reno Syd
Smeltevandet aflejrede sand, grus og sten, som siden er indvundet som råstoffer. Hvor der i dag er losseplads, var der tidligere grusgrav.

10. Vaskeplads
Det meget vandrige væld havde tidligere et åbent afløb, som hed Kjaldbækken, og som i dag er rørlagt ned mod Vestermølle. Vandet er okkerfrit, og tidligere kom de "frueringer" her til kilden for at skylle deres vasketøj.

11. Terrassen med Oddervej
Oddervej er anlagt på en flade eller terrasse, der falder brat, ca. 25 m, ned mod søen. Da terras-sen blev dannet har den sandsynligvis været afgrænset af dødis, som udfyldte hele søbassinet. Da isen smeltede bort forsvandt også terrassens "støttevæg", og den bratte skrænt ned mod søen blev dannet.

12. Vandforsyning
Omkring 1920 blev der i engen etableret to store stødhæverter, som pressede vand fra kilder i skovkanten 70 meter op til en højdebeholder ved Fruering. Okker tilstoppede rørene, og i de hårde vintre i 1940’erne blev anlægget frostsprængt og nedlagt. Et par ejendomme ved Oddervej fik også vand herfra med en mindre stødhævert. Det opstemmede vældområde kan stadig iagtta-ges fra skovvejen.

13. Okkerdannelse
Ved plankebroen over Sønderbæk kan man tydeligt se okker. I grundvandet findes opløste jern-forbindelser, der er dannet under sure og iltfattige forhold i de vandførende lag. Når disse jern-forbindelser får kontakt med ilten i atmosfæren dannes tungtopløselige jernforbindelser - okker. Når der er en vis koncentration af okker i vandet, ødelægges livsbetingelserne for fisk og små-dyr. Undertiden kan der på vandoverfladen forekomme en hinde med et glinsende, metallisk skær. Det skyldes forekomst af jernbakterier, som også kan have betydning for okkerdannelse.