Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sporet ved Odden

Natursti ved Herregården Odden, 15 km nord for Hjørring.
Sti på 2,2 km

Velkommen til sporet ved odden
Sporet er en 2,2 km lang og meget kuperet rute markeret med gule pile. Man opfordres til at følge sporet, da de lave områder i skoven kan være meget sumpede. Det er dog tilladt at færdes overalt i skoven. Specielt er den sydlige ende af skoven også et besøg værd. God tur!

Sporet er en 2,2 km lang og meget kuperet rute markeret med gule pile. Man opfordres til at følge sporet, da de lave områder i skoven kan være meget sumpede. Det er dog tilladt at færdes overalt i skoven. Specielt er den sydlige ende af skoven også et besøg værd. God tur!

1. Herregården Odden
Den gamle middelaldergård ligger flot i landskabet mellem skov og å. Gården er anlagt på den nordlige spids af en odde, deraf navnet. Odden er, på den østlige og vestlige side, afgrænset af vandløb, som løber sammen umiddelbart nord for gården. Odden og dens ejere kendes fra arkivalier siden midten af det 15. århundrede. Anlægget fik antageligt sin nuværende udformning med to store huse af sten omkring midten af 1500-tallet. De var omgivet af voldgrave på tre sider og en sø mod nord. I 1743 gik Odden ud af adeligt eje. Jorden blev solgt fra i 1801 og i 1920’erne. De sidste landbrugsarealer blev solgt fra i 1945. Desuden blev Odden skov også solgt fra.

Den gamle middelaldergård ligger flot i landskabet mellem skov og å. Gården er anlagt på den nordlige spids af en odde, deraf navnet. Odden er, på den østlige og vestlige side, afgrænset af vandløb, som løber sammen umiddelbart nord for gården. Odden og dens ejere kendes fra arkivalier siden midten af det 15. århundrede. Anlægget fik antageligt sin nuværende udformning med to store huse af sten omkring midten af 1500-tallet. De var omgivet af voldgrave på tre sider og en sø mod nord. I 1743 gik Odden ud af adeligt eje. Jorden blev solgt fra i 1801 og i 1920’erne. De sidste landbrugsarealer blev solgt fra i 1945. Desuden blev Odden skov også solgt fra.

Kunstsamlingen:
På herregården kan man opleve en unik udstilling med mere end 800 værker af maleren J.F. Willumsen (1863-1958). Han var en universel kunstner med en utroligt varieret og omfangsrig produktion inden for forskellige kunstneriske udtryksformer. Han forberedte altid sine værker med stor omhu gennem talrige studier og skitser. Samlingen er skabt af Victor Petersen (1918- 2002).På herregården kan man opleve en unik udstilling med mere end 800 værker af maleren J.F. Willumsen (1863-1958). Han var en universel kunstner med en utroligt varieret og omfangsrig produktion inden for forskellige kunstneriske udtryksformer. Han forberedte altid sine værker med stor omhu gennem talrige studier og skitser. Samlingen er skabt af Victor Petersen (1918- 2002).

Cafeen:
Herregårdens store køkken fungerer som museets café. Her serveres kaffe, the og hjemmebagt kringle.  ¨

Hestestalden:
I den tidligere hestestald, restaureret i 2012-13, er der i åbningstiden gratis adgang til en udstilling om Oddens historie. Her kan man også spise medbragt mad. Desuden forefindes toilet.

Åbningstid: se hjemmesiden: www.jfwillumsenodden.dk 

2. Landskabet
Skoven ligger i et meget kuperet område, som er dannet efter sidste istid. Det er den nordlige side af en randmoræne, hvor smeltevand har skabt dybe kløfter. Lidt nord for Odden finder man den 7000 år gamle kystlinje.

Skoven ligger i et meget kuperet område, som er dannet efter sidste istid. Det er den nordlige side af en randmoræne, hvor smeltevand har skabt dybe kløfter. Lidt nord for Odden finder man den 7000 år gamle kystlinje.

3. Odden skov
Skoven er en meget varieret løvskov. Der er store træer af bøg, ask, eg, ahorn, spidsløn og fuglekirsebær. Desuden findes der hyld, hassel og ahorn. Der er mange udgåede elme. Faldne træer får lov at ligge i skoven, hvilket skaber grundlag for et varieret plante- og dyreliv. Død vedmasse er en stor mangel i danske skove.

Skoven er en meget varieret løvskov. Der er store træer af bøg, ask, eg, ahorn, spidsløn og fuglekirsebær. Desuden findes der hyld, hassel og ahorn. Der er mange udgåede elme. Faldne træer får lov at ligge i skoven, hvilket skaber grundlag for et varieret plante- og dyreliv. Død vedmasse er en stor mangel i danske skove.

4. Bækken
Dette vandløb bliver til Skeen Møllebæk. Bækken løber ud i Uggerby å 3,5 km længere mod nord. Umiddelbart nord for Odden var der frem til 1915 en opstemning på bækken, som dannede Odden Møllesø. Opstemningen kunne reguleres, så der kom vand i voldgraven omkring Herregården Odden.

Dette vandløb bliver til Skeen Møllebæk. Bækken løber ud i Uggerby å 3,5 km længere mod nord. Umiddelbart nord for Odden var der frem til 1915 en opstemning på bækken, som dannede Odden Møllesø. Opstemningen kunne reguleres, så der kom vand i voldgraven omkring Herregården Odden.

5. Pansergrav
På dette sted blev skoven gennemskåret af en pansergrav, der gik fra Hirtshals og til Frederikshavn. Den blev gravet i 1943 og skulle understøtte den tyske bunkers befæstning langs kysten. Derfor blev den også kaldt den 2. stilling. Selve graven blev håndgravet og skulle være ca. 3 m dyb, ca.1 m bred i bunden og 4,5 m foroven. Efter krigen blev den hurtigt sløjfet igen.

På dette sted blev skoven gennemskåret af en pansergrav, der gik fra Hirtshals og til Frederikshavn. Den blev gravet i 1943 og skulle understøtte den tyske bunkers befæstning langs kysten. Derfor blev den også kaldt den 2. stilling. Selve graven blev håndgravet og skulle være ca. 3 m dyb, ca.1 m bred i bunden og 4,5 m foroven. Efter krigen blev den hurtigt sløjfet igen.

6. Fugle
Der er mange fugle i skoven og især på morgenture kan man høre deres sang. Desuden er skoven også hjemsted for flere store reder af forskellige rovfugle. Hvis man færdes i skoven før løvspring, er der gode muligheder for at få øje på rederne. Her yngler musvåge, men også spurvehøgen og glenten har ynglet her.

Der er mange fugle i skoven og især på morgenture kan man høre deres sang. Desuden er skoven også hjemsted for flere store reder af forskellige rovfugle. Hvis man færdes i skoven før løvspring, er der gode muligheder for at få øje på rederne. Her yngler musvåge, men også spurvehøgen og glenten har ynglet her.

7. Vendsysselske bøge og ”øjetræer”
Mange træarter har gennem tusinder af år tilpasset sig de lokale vækstforhold. Det gælder i særdeleshed for bøgene her i skoven. De er krogede af vækst, og når de krogede grene mødes, kan de vokse sammen og danne ’øjer’ eller såkaldte øjetræer. Det siges, at hvis man kravler gennem et ’øje’ bliver man mange sygdomme kvit og ti år yngre af sind. Prøv selv! Desuden er disse bøge tilbøjelige til at skyde fra roden igen, hvis de blev fældet. Bøgetræer med mange stammer på samme rod kalder man for ’røller’.

Mange træarter har gennem tusinder af år tilpasset sig de lokale vækstforhold. Det gælder i særdeleshed for bøgene her i skoven. De er krogede af vækst, og når de krogede grene mødes, kan de vokse sammen og danne ’øjer’ eller såkaldte øjetræer. Det siges, at hvis man kravler gennem et ’øje’ bliver man mange sygdomme kvit og ti år yngre af sind. Prøv selv! Desuden er disse bøge tilbøjelige til at skyde fra roden igen, hvis de blev fældet. Bøgetræer med mange stammer på samme rod kalder man for ’røller’.

8. Mødepladsen
Der har her i skoven været en mødeplads. Her mødtes man til bl.a. grundlovsmøder. Det at holde møder i skoven har før i tiden været almindeligt mange steder i Danmark.

Der har her i skoven været en mødeplads. Her mødtes man til bl.a. grundlovsmøder. Det at holde møder i skoven har før i tiden været almindeligt mange steder i Danmark.

9. Marksti
Her lå den dyrkede mark krydses i et spor, en lige linje mellem de to markeringspæle markeret med rødt. Det er normalt ikke lovligt at færdes på dyrket mark. Så undgå at gøre skade på afgrøden.

Her lå den dyrkede mark krydses i et spor, en lige linje mellem de to markeringspæle markeret med rødt. Det er normalt ikke lovligt at færdes på dyrket mark. Så undgå at gøre skade på afgrøden.

 

Rutekort

Sporfolder

Kontaktperson