Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sporet ved Fladså

Natursti på toppen af Danmarks største ås, 7 km sydøst for Næstved.
Sti på 3,5 km.
Der mangler afmærkning i skoven - husk et kort eller en telefon.

Sporet ved Fladså ligger ca. 6,5 km. sydøst for Næstved. Den afmærkede rute er ca. 3½ km lang. Der er bænke undervejs på turen. God tur.

1. Mogenstrup Ås
Dette er Danmarks største ås - en langstrakt bakke, der består af grus og sten aflejret af en smel-tevandsflod ved slutningen af den sidste istid. Ved p-pladsen har man gravet et hul i bakken, så man kan se, hvordan vandet har sorteret grus og sten. Et lokalt sagn fortæller, at Fladsaa-trolden blev irriteret over kirkeklokkernes ringen i Næstved. Han fyldte en sæk med grus og gik mod byen for at begrave kirkerne. Men der var hul i sækken, og trolden tabte gruset på vejen. Sådan blev åsen skabt.

2. Fårebakkerne (Fladsaa Bakker)
Bakkerne blev fredet i 1940 for at bevare overdrevet - et åbent græsningsareal med en naturlig plantevækst. Tidligere var det meste af åsen et overdrev, der blev afgræsset af får og kvæg. Går-den Fladsaa blev oprettet som et såkaldt »Schäferi« med fåreavl. I maj og juni er der store, hvide flader med storblomstret hønsetarm. På de stejle sider nyder agerhønsene godt af plantefrøene. Man støder også på både engpiber og tornsanger.

3. Den lokale skibakke
Fra Fladsaa Bakkers højeste punkt, Præstebakken (48 m.o.h.), kan man i godt vejr se Fladsaa Bro, den gule Hammer Kirke, Gavnø Slot og Dybsø Fjord. I kolde vintre er der mange, der står på ski på bakken. Ved Fladsaa Bro lå der tidligere en vandmølle. På engen øst for broen kan man se spor af en dæmning fra den tidligere mølledam. Slugten ved Hørhaven er et af de få ste-der, man kan passere åsen, og derfor har broen altid været et vigtigt overgangssted. I middelal-deren var vandstanden højere, og man kunne i båd passere Sjælland fra Karrebæk Fjord til Præstø Fjord gennem Fladsaa, Snesere Å og Tubæk Å.

4. Åsens skov
Fra 1870 til 1910 blev åsen tilplantet med især rødgran, lærk og douglas-gran. Douglas-gran stammer fra Nordamerika og har et højt indhold af harpiks. Derfor kan træet bruges uden yderli-gere imprægnering. I skovbunden kan man se tuer med røde skovmyrer. I træerne er sortmejse, gransanger og fuglekonge almindelige. Efter stormfaldet i december 1999 erstattes de væltede nåletræer med eg, der er mere stormfast og bedre kan tåle det danske klima.

5. Fladsaa Løjed
Husene var tidligere hjem for småkårsfolk. Familiens ene ko boede i den ene ende af huset, hvor man stadig kan se staldvinduet. Til husene hørte et lille jordlod, som sammen med arbejdet som daglejere gav beboerne føden. Husene er stadig uden el og indlagt vand og fungerer i dag som sommerhuse. Under den tyske besættelse 1940-45 blev husene brugt som tilflugtssted for jøder. På de flade marker dyrker man byg, hvede og frøgræs.

6. Taares Bæk
Bækken springer som kilde ved foden af bakken og løber herfra gennem en gammel fiskedam til Fladsaa. Langs grøften er der plantet læhegn af hensyn til vinden og vildtet. I grøften vokser sideskærm og høj sødgræs.

7. Gården Fladsaa
Her lå en landsby med syv gårde, der hørte til herregården Grevensvænge. Jorden er mager, og bønderne kunne ikke høste nok til herremanden. I 1847 blev hele landsbyen derfor solgt til den daværende ejer af Næstelsøgård, Frederik Gasmann. Han flyttede til Fladsaa, hvor slægten har boet siden. Landsbyen blev revet ned og en ny gård opført i perioden 1847-71. Siden er der op-ført flere bygninger, og andre er revet ned. Der er intet tilbage af den gamle landsby.