Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Jagtsporet ved Birkeboelsgården

Natursti ved Sønder Bjerge, 17 km syd for Slagelse.
Sti på 3 km.
Sporet er forbundet med Fodsporet

Velkommen til Birkeboelsgårdens Jagtspor

Jagtsporet forbinder Viaduktvej og Fodsporet og giver mulighed for en rundtur i det vildtrige terræn med udgangspunkt i ådalen ved Sønder Bjerge. På jagtsporet får du en introduktion til de naturplejeinitiativer områdets jægere har iværksat. Hvis du er heldig, kan du også få et glimt af områdets rige dyreliv. Den anbefalede rute (se kort) er ca. 3 km lang, hvoraf de ca. 450 m på jagtsporet er afmærket. Sporet starter ved Viaduktvej. God tur!
Hunde skal føres i snor.

 1 Jagtsporet og Birkeboelsgården
Jagtsporet er etableret på Birkeboelsgårdens jorde som en trampesti langs et levende hegn. Her kan du i rigt mål opleve mange af Danmarks vildtarter. Ved sporet er der opstillet infotavler, hvor du kan læse mere om jagten i området. Birkeboelsgården er opført i 1892 og senest moderniseret i år 2000. På gården findes en økologiske æbleplantage. Resten af arealet drives som almindeligt agerbrug.

Jagtsporet er etableret på Birkeboelsgårdens jorde som en trampesti langs et levende hegn. Her kan du i rigt mål opleve mange af Danmarks vildtarter. Ved sporet er der opstillet infotavler, hvor du kan læse mere om jagten i området. Birkeboelsgården er opført i 1892 og senest moderniseret i år 2000. På gården findes en økologiske æbleplantage. Resten af arealet drives som almindeligt agerbrug.

2 Fodsporet
Fodsporet er en natursti, etableret på den nedlagte jernbanestrækning mellem Dalmose-Skælskør og Slagelse-Næstved. Fodsporet har flere faciliteter, herunder legepladser i naturens materialer bl.a. findes en lige før Sdr. Bjerge stationsbygning.

Fodsporet er en natursti, etableret på den nedlagte jernbanestrækning mellem Dalmose-Skælskør og Slagelse-Næstved. Fodsporet har flere faciliteter, herunder legepladser i naturens materialer bl.a. findes en lige før Sdr. Bjerge stationsbygning.

3 Bjerge Å og Marbæksrenden
Lige før naturlegepladsen krydser du Bjerge Å. Fra broen kan du se Marbæksrendens udløb i Bjerge Å på højre side. I Marbæksrenden, som er en del af Tude Å-systemet, er der etableret fiskegydepladser og skyggetræer i samarbejde med Slagelse Kommune. Bjerge Å er en del af Vårby Å-systemet. Tude Å og Vårby Å løber sammen ved Vikingeborgen Trelleborg på Sjællands Vestkyst.

Lige før naturlegepladsen krydser du Bjerge Å. Fra broen kan du se Marbæksrendens udløb i Bjerge Å på højre side. I Marbæksrenden, som er en del af Tude Å-systemet, er der etableret fiskegydepladser og skyggetræer i samarbejde med Slagelse Kommune. Bjerge Å er en del af Vårby Å-systemet. Tude Å og Vårby Å løber sammen ved Vikingeborgen Trelleborg på Sjællands Vestkyst.

4 Landsbyen Sønder Bjerge og St. Karens kilde
Sdr. Bjerge er en lille landsby. Landsbyen er nok mest kendt for sin ca. 800 år gamle kirke. Altertavlen er nemlig speciel ved at være en helgentavle - en fremstilling af Sankt Katharina - fra før reformationen omkring år 1500. De fleste katolske minder blev fjernet fra danske kirker i forbindelse med reformationen i 1536. Sagnet siger, at Katharina af Alexandria overbeviste 50 romerske vismænd om, at den kristne tro var den rigtige. En hellig kilde, der ligger i ådalen ved Bjerge Å, er opkaldt efter hende og hedder Sankt Karens kilde. Kilden har i hårde vintre sørget for åbent vand til gavn for naturen.

Sdr. Bjerge er en lille landsby. Landsbyen er nok mest kendt for sin ca. 800 år gamle kirke. Altertavlen er nemlig speciel ved at være en helgentavle - en fremstilling af Sankt Katharina - fra før reformationen omkring år 1500. De fleste katolske minder blev fjernet fra danske kirker i forbindelse med reformationen i 1536. Sagnet siger, at Katharina af Alexandria overbeviste 50 romerske vismænd om, at den kristne tro var den rigtige. En hellig kilde, der ligger i ådalen ved Bjerge Å, er opkaldt efter hende og hedder Sankt Karens kilde. Kilden har i hårde vintre sørget for åbent vand til gavn for naturen.

5 Viaduktvej
Fra Viaduktvej kan ådalen mod sydøst følges langt ind i landet mod Fyrendal og Holsteinborg. Vejen fører dig tilbage over Bjerge Å. På selve viadukten kan man få et godt indtryk af, hvordan smeltevandsdalen er opstået.

Fra Viaduktvej kan ådalen mod sydøst følges langt ind i landet mod Fyrendal og Holsteinborg. Vejen fører dig tilbage over Bjerge Å. På selve viadukten kan man få et godt indtryk af, hvordan smeltevandsdalen er opstået.

Områdets dyreliv
Hare: Haren er udbredt over hele Danmark. De tætteste harebestande findes i Sydøstdanmark. Her på egnen er der en meget stor bestand. Haren er polygam, det vil sige, at hannen har flere hunner. Hunnen føder normalt 2-4 kuld om året.

Haren er udbredt over hele Danmark. De tætteste harebestande findes i Sydøstdanmark. Her på egnen er der en meget stor bestand. Haren er polygam, det vil sige, at hannen har flere hunner. Hunnen føder normalt 2-4 kuld om året.

Fasan: Fasanen er en asiatisk fugl og kom første gang til Danmark i 1592 som pryd- og spisefugl ved hoffet. Fasanen indførtes igen fra Asien som jagtfugl i 1840, men først med indførslen af den kinesiske ringfasan i 1870 blev den hårdfør nok til at leve under danske forhold. Herefter spredte den sig hurtigt. Her i området bliver den naturlige bestand suppleret med udsætning af fasaner.

Rådyr: Rådyret er Europas mindste hjorteart. Den er meget almindelig i det meste af Europa og Lilleasien. Man har fundet rådyrknogler i Danmark helt tilbage fra år 6000 f. Kr.. I området her, findes en stor bestand af råvildt. I ådalen kan der I vinterperioden ses flokke med 20-30 dyr.

Ringdue: Ringduen er en stor due med blågrå farver og hvide tegninger på vinger og hals. Den er den mest almindelige dueart i Danmark og yngler alle steder, hvor den kan finde et træ til sin simple rede. I baneskoven langs Fodsporet udklækkes derfor mange duer hvert år.

Sneppe: Sneppen (Troldfuglen) er det ædleste stykke jagtbare vildt, vi har i Danmark. Den er svær at nedlægge med sine zig-zag bevægelser i flugten. Man kan opleve såkaldte sneppefald, hvor mange snepper i forbindelse med dårligt vejr slår sig ned i området.

Musvåge: Rovfugle er traditionelt fugle i familierne af høge, falke og vestgribbe samt arterne fiskeørn og sekretærfugl. De har spidse, krumme kløer, et skarpt, krumt overnæb og et veludviklet syn. De lever som regel af mindre pattedyr eller andre fugle. Rovfuglene er totalt fredet I Danmark. Fodsporet er en del af rovfuglenes trækrute. Derfor kan der opleves forskellige arter i området, hvor musvågen er den mest almindelige.