Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sporet i Løng

Natursti i Løng Grusgrav, 4 km nord for Sorø.
To stier på 5 km.
Sporet har forbindelse til Sporet gennem kulturlandskabet nord for Sorø

Velkommen til Sporet i Løng

                                                                                                    

 

Der er adgang til området fra Kalundborgvej enten øst for det gule skovløberhus , hvor der er nedgang ad en skråning via tangen mellem de to søer, eller via Egevej nord for området . Der er stoppested for bus nr. 570 ved skovløberhuset.

På Egevej er der et bord/bænkesæt med udsigt over området 3 samt forbindelse til ”Sporet gennem kulturlandskab nord for Sorø”. Her findes foldere om dette spor. 
I fremtiden vil der blive gravet yderligere nord for Egevej og nord for Kalundborgvej, og der vil opstå nye ”kulturlandskaber”.

Råstofområderne i Sorø Kommune omfatter 1350 hektar af kommunens i alt 31.665 hektar - eller ca. 4,3 %.
Efterbehandlingen af de udgravede områder skal ifølge Region Sjællands Råstofplan sikre, at tidligere grusgrave
efterbehandles med sigte på etablering af naturområder med et sammenhængende net af stier. Dermed skal de
blive tilgængelige for offentligheden. Mange af Sorøs graveområder ligger nord for Pedersborg og er dannet af
et smeltevandsstrøg. Under isens afsmeltning ved afslutningen af sidste istid for 10-15.000
år siden strakte området sig fra Præstøegnen tværs gennem Vestsjælland til Saltbæk Vig i nordvest. Uforstyrrede
lag af sand og sten er aflejret af en nordgående vandstrøm vest om Sorø.

Den tidligere Løng grusgrav blev efter færdiggravning benyttet til deponering af affald. Området er nu meget
kuperet med flere toppe i 70 meters højde. En tange 4 danner skel mellem to lodsejere og adskiller to større søer.
Flere mindre søer 5 er etableret med henblik på udtørring en del af året, så rovfisk ikke kan etablere sig og æde
yngel fra padder og andre vanddyr. Der findes flere rødlistede vandbiller i sådanne vådområder, og her findes
også strandtudse, lille vandsalamander og markfirben.

Området nord for tangen ejes af Stiftelsen Sorø Akademi. Den sydlige del er færdiggravet, men der graves stadig
mod nord og nordvest. Med tiden kan området blive en del af et naturområde på 600 hektar mellem Pedersborg og
Munke Bjergby. På længere sigt kan det efterbehandlede område blive den sydlige del af en 6 km lang naturpark mod Stenlille.

Fauna
Området er nyetableret, men både fugle og andre dyr vil hurtigt indfinde sig med de mange muligheder, som
området tilbyder. Der er fugle og andre dyr, som netop elsker, at der er vid udsigt, så eventuelle fjender kan
opdages på lang afstand. Visse fugle som f.eks. lille præstekrave findes kun på nygravede steder. Den fortrækker,
så snart området er etableret. Hættemågen er straks flyttet ind i området, fordi der findes fødemuligheder og
en sikker, omend minimal yngleplads på den lille ø i den store sø

Også den toppede lappedykker er dukket op, selvom den får svært ved at skjule sin rede i den sparsomme
vegetation, men fødemulighederne er til stede, og så skal fuglene nok finde ud af det

Flora
Området synes meget jomfrueligt hvad floraen angår, men det er det ikke. Der er fundet otte invasive arter i
det tidligere depotområde, herunder glansbladet hæg, rynket rose, pastinak og sildig gyldenris

Der blev også fundet 56 forskellige én- og flerårige vækster, heraf en stor del, som viser, at der som dækjord er
deponeret haveaffald mm. På sigt vil området blive meget spændende med mange arter, som klarer sig på lysåbne
arealer med meget næringsfattig jord. På Sjælland er der få arealer af denne type

Der vil typisk indvandre græs og andre 1-årige vækster. Senere vil pionértræer som pil, birk og rød-el indvandre,
og arealet vil skifte karakter, hvis ikke dette forhindres ved græsning eller slåning af arealet.
Der er plantet en ”skoleskov” 6 , der består af 25 forskellige træarter, som kan anvendes i skolernes biologiundervisning,
f.eks. eg, bøg, rød-el, birk og fyr

Fritidsaktiviteter
I sneperioder vil der være mulighed for langrendsløb i hele området samt på sporet ”Kulturlandskab nord for
Sorø”. Der er mulighed for at dyrke alpint skiløb fra en af toppene i 70 meters højde.

På denne top 7 er der også en fantastisk udsigt til bl.a. Sct. Bendts kirke i Ringsted og Storebæltsbroen.

Når Sorø sø om vinteren er frigivet til færdsel, er det også tilladt at færdes på søerne i området. Enkelte steder kan
isen dog være usikker. Færdsel på isen er på eget ansvar. Der kan gives tilladelse til at køre på mountainbikes i
særligt afmærkede områder.

Nærliggende skydebane
Mod syd ligger en skydebane, hvor der primært skydes efter lerduer. Banen er skjult bag en jordvold, og de
dage, hvor der skydes, vil der være markeringer, som sikrer, at man ikke uforvarende kommer inden for skydebanens
sikkerhedszone

Du er gæst på lodsejernes private ejendomme, og de har åbnet sporet for færdsel til fods på eget
ansvar. Brugere af området skal sørge for, at madpapir, flasker og andet affald medtages, når området forlades.

Rutekort

Pdf

Kontakt lodsejer