Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sporet ved Lynge-Frederiksberg

Natursti ved Lynge-Frederiksberg, 4 km syd for Sorø.
Tre stier på 4, 6 og 10 km

Sporet ved Lynge-Frederiksberg ligger ca. 4 km syd for Sorø. De afmærkede ruter er hhv. 4 (hvid), 6 (rød) og 10 (gul) km. God tur!

 

1. Kirkestien

Kirkestien har gennem skoven forbindelse til Broby og har formodentlig fået sit navn, fordi Lynge og Broby sogne altid har ligget i samme pastorat. Det var og er en genvej for beboerne til Lynge kirke og for børnene, der går til konfirmationsforberedelse i præstegården.

 

2. Elseengen

Navnet Elseengen har tidligere skovfoged Bang (kom til Ørnholm omkring 1900) døbt engen, fordi hans niece Else var meget glad for at lege her. Kendt for en rig flora med bl.a. orkideer.

 

3. Paradeegen

På grund af åbent græsområde var stedet meget brugt til vildtparade i forbindelse med jagter. Der fandtes ligeledes en sådan »Paradeeg« ved Kristiansminde.

 

4. Hestehavevej - tusindårsegene

Øst for vejen står resterne af den sidste af tusindårsegene. Tilbage i 1920’erne stod der flere gamle træer. En med et stort hul – så stort, at man kunne cykle igennem. De gamle træer stammer – efter sigende – fra tiden, hvor Absalon byggede Klosterkirken, som stod færdig ved Absalons død i 1201. Da Valdemar Atterdag blev bisat i Sorø Klosterkirke (1375), skulle det have været »et pænt stort træ«.

5. Kastanievej - smedelinien
Bl.a. Kastanievej og Smedelinien er opbygget på granlægter, idet der i 30’erne ofte blev skovet flere graneffekter (lægter og stager), end man kunne afsætte til omegnens landmænd. Man benyttede derfor i disse år ofte disse effekter, hvis der var tale om et blødbundsområde. Man gravede en vejkasse på ca. 10 cm’s dybde og lagde derefter store lægter på langs med ca. 140 cm’s afstand. Herpå sømmede man på tværs 2,5 m lange stakitter (træstager, 5-8 cm i diameter), så der dannedes en træbro, og hertil blev anvendt en betydelig mængde pr. km vej. Man dækkede endelig trævejen med sand eller fint grus, som ved regnens hjælp kunne udfylde hulrummene omkring træet. Træmmesporet – navnet på flere skovveje på distriktet vidner om denne måde at lave veje på. Det var voldsomt arbejdskrævende at anlægge denne type vej, og det var nok kun i tider med den lave timeløn på ca. 70 øre i timen, det lod sig gøre.

6. Skrivervænget
Hele området var i 30’erne bevokset med rødgran på ca. 25 år. Men den meget kalkrige jord gav ikke optimale vækstbetingelser for grantræerne. I området havde man tidligere gravet kalk til brug ved gødskning.

7. Dyrevandringen
Navnet ses i de fleste skove og betegner et område, hvor kreaturerne fra engene og vildtet i fred og ro har kunnet finde drikkevand.

8. Geleffvej
Vejen er opkaldt efter skovfogeden, der var ansat i Broby-Vesterskov i perioden 1894 – 1929. Skovfoged Geleff boede efter sin pensionering i Udkigshuset.

9. Bimosen

Tidligere var området udlejet til omegnens landmænd, der enten satte ungkreaturerne ud om foråret eller anvendte parcellen til høslæt. Engtypen er sjælden, bl.a. kan kalklaget ses i grøfterne, og samme typer eng findes bl.a. på Øland – det er en meget interessant flora.

 

10. Dødemandsmosen

Vil du tæt på Dødemandsmosen og få en speciel natur- oplevelse, kan du fravige ruten på fast sti og gå langs grøften. En ekstra pæl med rød pil viser stedet. Her er tæt fodtøj nødvendigt. Før tørvegravningen var området ret utilgængeligt, og sjældent kom der mennesker her. Der fortælles dog en trist historie om en karl fra Broby, der en mørk vinteraften var på vej hjem fra Sorø og tog fejl af vejen og kom ind på moseområdet, hvor han faldt i. Han blev aldrig fundet, men fodspor i den nyfaldne sne skulle efter sigende bevidne den triste historie.

 

11. Krongården

Det grønne areal med den kunstigt anlagte sø hører med til Krongårdens udstykning. Krongården var en flot bondegård, der inden udskiftningen lå i Lynge by. Kommunen købte den for flere år siden, alle bygninger blev nedrevet, og jorden blev udlagt til parcelhusgrunde og børnehave. 
 

12. Gang- og cykelsti

Gang- og cykelsti mellem Lynge og Frederiksberg. Stien blev anlagt for ca. 30 år siden, for at den »bløde trafik« kunne komme væk fra den stærkt trafikerede Skælskørvej. 
 

13. Lynge Byvej - opslagstavlen og gadekæret

Over for gadekæret lå en smedje, nu Lynge Savværk. Efter gadekæret, hvor der nu er indgang til Lynge Fælled, var Bybrønden, hvorfra alle havde ret til at hente vand. Oppumpningen foregik ved håndkraft vha. et såkaldt Posttræ – en udhulet træstamme, ca. 35 cm tyk og 2 m lang, hvori var indbygget et stempel, udløbstud og pumpestang. I tørre perioder blev den flittigt brugt. På Lynge Fælled har lokalrådet indrettet festplads med Petanque-bane og legeplads for alle interesserede. På venstre side ligger Lyshøjgård, der er et meget aktivt landbrug med stor svineproduktion. 
 

14. Lynge plejeboliger

Indviet i 1890 som Lynge Fattiggård, men fik senere det noget pænere navn; Alderdomshjemmet. Ud over alderdomshjem var der indtil 1965 kommunekontor og mødelokale for sognerådet. I en for længst nedrevet tilbygning var der indrettet husvildeboliger samt arrest.