Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sporet på Kanten af Åmosen

Naturspor i Naturpark Åmosen, 17 km nord for Sorø.
Sti på 2,6 km

Den afmærkede rute er ca. 2,6 km lang og er afmærket med gule pile. Du må gerne tage hunden med, men den skal være i snor af hensyn til de vilde dyr og sporets andre besøgende. Husk i øvrigt at efterlade naturen, som du gerne selv vil møde den. God tur!

1. Fra p-pladsen til Maglemosevej
Sporet starter ved parkeringspladsen på Maglemosevej og går mod vest ned mod Åmosen. Fortsæt forbi Maglesvinget nogle få hundrede meter, til landskabet åbner sig med en stor udsigt over mosen. Maglemosevej fortsætter ud gennem Kongemosen helt over til Bodal. Det er bl.a. her, at der er planer om at hæve vandstanden i mosen for at bevare alle de forhistoriske ting, der ligger i jorden. Men for at følge sporet vender man tilbage til Maglesvinget.

2. Trappe til Maglebjerg
Maglesvinget er i begyndelsen en vej, der går gennem åbent terræn og under højspændingsledningen. Ved sommerhusene fortsætter vejen som en smal sti gennem tæt beplantning. Kort efter kommer man til trappen op til Maglebjerg. Området ejes af Danmarks Naturfredningsforenings Naturfond. Grunden er arvet efter en ældre dame, som boede i København. Den ligger 20 m over det øvrige terræn, og der er en god udsigt fra toppen over Åmosen, som er et af Sorø kommunes allernordligste områder. Det er også et af de mest øde. Mosen har i oldtiden været tæt beboet, både langs bredderne og på øer og holme ude i mosen. Siden 1938 har Nationalmuseet foretaget omfattende arkæologiske og geologiske undersøgelser, og op mod 100 bopladser er kommet for dagen. Størstedelen af disse stammer fra ældre og yngre stenalder, og meget rige fund er gjort, for ældre stenalders vedkommende både indlands- og kystkultur.

Tørvegravningens historie går langt tilbage. Allerede Ludvig Holberg og fæstebønderne på hans gods Tersløsegård syd for Åmosen kappedes i midten af 1700-tallet om at score den økonomiske gevinst ved at skære tørv i mosen. Åmosen var under 2. verdenskrig Sjællands største leverandør af brændsel. Der blev sendt 75 togvogne med tørv af sted om dagen. Toget kørte fra Sandlyng Mose nær Bodal gods, som var et af centrene for tørvegravning, til Høng-Tølløsebanen eller til Veddebanen og videre til Østerport i København. Der ses stadig rester af spor på ruten. Fra 1940 til 1957 arbejdede omkring 1200 mænd og 400 kvinder med tørvegravning i området. Og børnene? De gik i Danmarks formentlig første "naturbørnehave". De var tøjret med et 30 – 40 m langt reb om livet, så man var sikker på, at de ikke faldt i nogen af mosens huller, mens forældrene havde travlt med at rulle tørv. Meget har ændret sig siden dengang. Den gamle stationsbygning ved Bodal er væk, og det samme er de mange træhuse, som arbejderne boede i, samt det store spisested, hvor man kunne beværte 200 mennesker ad gangen. I 1960 startedes en afvanding af en del af mosen, hvorved både biologiske og kulturhistoriske værdier er i fare for at forsvinde. Området er i Landsplandirektivet udpeget som beskyttelsesområde, og store dele af området er fredet.

3. Ad Maglebjergvej
Der er ikke adgang videre fra toppen af Maglebjerg. Man skal ned ad trappen igen til Maglesvinget, der fortsætter gennem en tidligere grusgrav. Her udvides stien igen til en egentlig vej. Ved Maglebjergvej drejes skarpt til venstre ad denne. Til højre er der åbne marker. Området er en deaf det oprindelige Assentorp sommerhusområde, hvor grunde skulle udstykkes så store, at der på hver ejendom kunne være både brønd og septiktank til kloakering. Efterspørgslen efter den type grunde var imidlertid så ringe, at planen blev opgivet. Efter at have passeret en indhegnet granplantning på venstre hånd, drejes der til venstre.

4. Indianerbakken
Stien går nu gennem et gammelt grusgravsområde. Det kaldes i folkemunde Indianerbakken, men det er uklart, hvor navnet stammer fra. Stien slutter ved Assentorpvej, hvor der drejes til højre.

5. Fårefolden
Hvor den indhegnede fold på venstre hånd slutter, drejes til venstre op til lågen ind til folden. Færdsel gennem folden skal ske stille og roligt, da der går får. Det er forbudt at tage hunde med ind i folden, men det kan lade sig gøre at gå uden om den ved at følge pilene. Der er udgang fra folden ad en låge ud til P-pladsen, hvor sporet slutter.

Botanik
Assentorp/Maglebjerg-området er beliggende på grusaflejringer fra istiden. Floraen i området består derfor af tørketålende plantearter, der er i stand til at gro under de forhold, der hersker på sådanne tørre arealer. Området er efter sjællandske forhold meget specielt og rummer plantearter, der i Danmark hyppigst findes i Jylland. I og omkring det afgræssede overdrev ses store mængder af den på Sjælland sjældne Liden Fugleklo, og mængder af tørbundsarterne Blåmunke og græsset Sandskæg præger indhegningen. Fra området som helhed kendes også flere arter af Museurt, som her i landet mest ses i Jylland.

Fugle
Assentorp-området huser et rigt fugleliv. Af de mange fuglearter, man kan støde på, kan nævnes Skovsneppen. Denne spændende vadefugl flyver i de lyse sommeraftener sin karakteristiske parringsflugt hen over området. Nattergalens sang høres fra områdets fugtige arealer. Sidst på sommeren kan man være heldig at høre Skovhornuglens unger sidde og kalde fra træerne i området. Også Natuglen ses hyppigt. Igennem hele året kan man støde på Ravnen og høre dens karakteristiske, ru stemme.

Sporfolder

Rutekort

Kontakt lodsejer